Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
bund og Traktater, Kongen paa Statens Vegne har indgaaet med frem
mede Magter, med Undtagelse af hemmelige Artikler, som dog ei maa
stride imod de offentlige; h) at kunne fordre Enhver til at møde for
sig i Statsanliggender — Kongen og den kongelige Familie undtagen ; —
dog gjælder denne Undtagelse ikke for de kongelige Prindser, forsaa
vidt de maatte være Embedsmænd; i) at revidere Civil- og Militær-
Etatens Gage- og Pensions-Lister, og gjøre deri de Forandringer, det
finder fornødne ; k) at udnævne 5 Statsrevisorer, der skulle gjennemsee
Statens aarlige Regnskaber, og bekjendtgjøre Extrakter af samme ved
Trykken; hvilke Regnskaber hvert Aar, inden Iste Juli, skulle tilstilles
disse Revisorer".
Ved Voteringen over de enkelte Poster, bleve de første otte
eenstemmigen antagne uden Forandring. Ligeledes 9de, saaledes
forandret, at der istedetfor Ordene Civil- og Militær-Etatens"
sættes «midlertidige", og 10de med det Tillæg, at der foran Ordet
Extrakter" sættes aarligen". Som Ilte Punkt opførtes tilsidst
eenstemmigen mellem Storthingets Rettigheder :
At naturalisere Fremmede.
At meddele Fremmede Borgerret, anførte man, kan ikke til
komme nogen Anden end de som eie og udøve den; og det er
Folket. Den Glæde Indfødsretten i sin Tid havde vakt og Spørgs
maalene i de offentlige Blade, om Andre end Norskfødte skulde
kunne vælges til Riksforsamlingen, maatte henlede dennes Op
mærksomhed paa denne vigtige Ret, og Erhvervelsen deraf maatte
især glæde de Medlemmer, som, idet de forudsaa den danske
Prindses Valg, tillige frygtede, at det atter skulde blive heddende
som i Visen: „Juten raaer lei mest ti Galin", d. e. Magten i Hans
Haand til at begunstige de Sværme af hans Landsmænd, som,
naar han først sad fast her, nok vilde indfinde sig hos en Fyrste,
der viste saamegen Tilbøielighed til at omgive sig med dem. At
det suveræne Folk, under sin Fordeling af Magten, lagde Natu
ralisationen under sig, var derimod en Anstødssteen mindre for
Regentens Valg.
Steenstrup vakte Motion om at bestemme Fordelingen af disse
Forretnings- og Myndighedsposter imellem det samlede Storthing
og hvert af dets Kamre. Dette Spørgsmaal, hvorpaa hverken
Udkastet havde indladt sig, eller man fandt sig belavet, tegnede
til at bevirke langvarig og uordnet Debat, hvorfor Flere vilde
have det overladt til Storthingets egen Afgjørelse. Paa Præsi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
