Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Det Falsenske Udkast havde i §. 94 antaget, at Kongen ikke
vilde negte sin Sanktion til en Lovbeslutning, som, efter at være
drøftet af tre paa hinanden følgende Rigsforsamlinger, uforandret
tredie Gang blev ham forelagt. Og heri, saavelsom i Frankrigs
Exempel fra 1791, hvor Stridighederne mellem Konge og National
forsamling om Veto’et havde vakt Verdens Opmærksomhed for
at det er ved dette Spørgsmaal Demokratisme og Monarkisme
egentlig skille sig, laa Spiren til den Bestemmelse i den følgende
§ som, idet den kun tillægger Kongen et suspensivt Veto i Lov
givningen, paatrykker hele Forfatningen dens afgjort demokratiske
Præg, og opstiller uden Sky Folkesuveræniteten som dens øverste
Princip. Den lød i Udkastet i umiddelbar Følge med fore
gaaende saaledes:
„§. 85 : Beslutningen maa i dette Tilfælde ikke mere af det da siddende
Storthing forelægges Kongen, som paa samme Maade kan forholde sig,
om paa næste ordentlige Storthing paa nyt foreslaaes samme Beslutning;
men, bliver den ogsaa af det tredie Storthing, efter igjen at være bleven
drøftet, atter paa begge Thing uforandret antagen, og den da fore
lægges Kongen, med Begjæring, at Hans Majestæt ikke vil negte en
Beslutning sin Sanktion, som Storthinget efter det modneste Overlæg,
anseer for gavnlig, saa vorder den Lov, om end Kongens Sanktion ikke
paafølger, inden Storthinget adskilles".
Der debatteredes først over §’ens Indhold, der syntes at slaae
endeel Repræsentanter med den, ikke just oprigtige, Blusel, be
skedne Børn føle, naar de mærke, at de have forsynet sine egne
Tallerkener vel drøit. Under Debatterne bleve de dog bibragte
Overbeviisningen om, at Kongen heller ikke var bleven forglemt.
Der var heller Ingen, som gjorde sig nogen alvorlig Umag for
igjen at faae dette Hovedstykke fraskudt Folkets Anpart i de
konstitutionelle Rettigheder: og denne Løihed i Debatterne, hvor
under de, som talte og stemte imod §’en, gjorde dette med saa
liden Kraft og Grundighed, at deres Stemmegivning endog kunde
synes ledet af mindre uafhængige Hensyn, viser, at Forsamlingen
idet Hele var for det suspensive Veto. Man henpegede vel paa,
at Storthinget allerede var bleven vel betænkt i §. 81, og yttrede
Frygt for at Ligevægten imellem Statsmagterne vilde blive for
rykket; men imod Bemærkningen om §. 81 opstillede man §§’erne
33 og 36, og anførte, at Folket dog maatte være den Nærmeste
til at besidde den deciderende Myndighed i Lovgivningsanliggender,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
