Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.106
kom i Strid med en af Kongen given provisorisk Anordning", fore
slog og vandt Eenstemmighed for at §’en skulde gives saadant
Tillæg: „eller imod de provisoriske Love, som imidlertid blive
udgivne".
„§. 100 : Dommere kunne ikke afsættes , uden efter Dom , men vel
suspenderes af Kongen; i hvilket Tilfælde de strax maae tiltales for
Domstolene. Magistratpersoner, Underdommere og Fogeder skulle være
over 25 Aar gamle". —
Antoges eenstemmig med det Tillæg, at der efter Ordet Domm
ere" skulde sættes: og øvrige Embedsmænd, som ikke ere om
talte i §. 51", med hvilken Paragraf det ogsaa blev betydet, at
denne §.* skulde under Redigeringen sættes i Forbindelse.
Eenstemmigen og uden Debat, ja — som det hedder i Brevene
— med Glæde" antoges derpaa de sex følgende §§.:
„§. 101 : Med de Sportler, som erlægges for Rettens Pleie, bør ingen
Afgifter til Statskassen være forbundne".
„§. 102: Jord og Boeslod kan i intet Tilfælde forbrydes".
„§. 103: Ingen maa fængslig anholdes uden i lovbestemte Tilfælde og
paa den i Lovene foreskrevne Maade. For übeføjet Arrest eller ulovligt
Ophold af Sagen staae Vedkommende den Fængslede til Ansvar".
„§. 104: Ingen kan dømmes uden efter Lov, eller straffes uden efter
Dom. Piinligt Forhør maa ikke finde Sted".
„§. 105: Ingen Lov maa gives tilbagevirkende Kraft, eller gjælde,
førend den er bekjendtgjort".
„§. 106: Dem, som heretter fallere, tilstedes intet Fristed".
I det første Udkast lød §. 101 saaledes: «Rettens Pleje skal
ikke medføre Afgivter af Statskassen eller Indtægter for denne.
Alle Pengestraffe skulle tilfalde det Sogns Fattige, hvorfra Sagen
har sin Oprindelse". Og §. 103 var givet følgende Begyndelse:
«Ingen maa fængslig anholdes, uden at Aarsagen hertil opgives
ham, og et Forsvar derefter beskikkes ham". Paragrafen er Nor
mændenes Habeas corpus"; men det er udentvivl endnu frem
deles en Hemmelighed for mangfoldige af dem, at de besidde et
saadant Palladium for den personlige Frihed, eller at det lader sig
bruge til noget. Idetmindste veed Menigmand neppe endnu, naar
og i hvilke Tilfælde han, ligesaavel som Britten, kan modsætte
sig sin Fængsling.
1 Nu 2det Passus af §. 22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
