Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.108
som intet andet Vederlag har for sit Liv og Blod end den al
mindelige Lighed for Loven, Luften til at aande i og Jorden til
at træde paa, hvis man ikke kan sige, at de betale den sidste
Ret med Duggen af sin Sved og Gjødselen af sine Liig.
Omtrent som naar man først drager et dybt Aandedræt før
man giver sig i Kast med Bakken, gik man da over til
§. 108: Enhver Statens Borger er i Almindelighed lige forpligtet til,
i en vis Tid, at værne om sit Fædreneland, uden Hensyn til Stand,
Fødsel, eller Formue. Denne Grundsætnings Anvendelse, og de Ind
skrænkninger, den bør undergaae, overlades til næste ordentlige Storthings
Afgjørelse, efterat alle Oplysninger ere erhvervede ved en Kommittee,
som vaelges inden denne Rigsforsamlings Slutning. Imidlertid vedblive
de nu gjældende Bestemmelser".
Løvenskjold indfandt sig atter paa Kamppladsen, idet han ind
leverede til Oplæsning et Forslag af 16de April, betitlet Bemærkn
irtg til den af Konstitutionskommitteen foreslaaede Grundregel
for Norges Konstitution". Imod denne opstillede Proponenten,
at der altid bør levnes Statsborgerne saa megen borgerlig Frihed,
som kan beståa med Statens Sikkerhed og Tarv, og at altsaa
den borgerlige Frihed bør, under Opnaaelsen af det nødvendige
Statsforsvar, saa lidet som muligt indskrænkes. At kunne dis
ponere over sin egen Person, var Menneskets naturligste med
fødte Rettighed, men den krænkedes bitterlig ved Statens Fordring
paa flere Aar af Borgerens Liv til dens Forsvar. Dette forbittrede
Tilværelsen, og lagde Hindringer ivejen for Dannelsen og Udøvelsen
af Videnskaber og Kunster. Statens Forsvar var imidlertid en übe
tinget Nødvendighed for dens Tilvær, hvorfor det Indgreb i den
borgerlige Frihed, uden hvilket Statens Forsvar ikke kunde op
naaes, maatte taales som et nødvendigt Onde. Men Spørgsmaalet
blev da, om Statens Forsvar ikke kunde opnaaes paa nogen anden
Maade, end ved at den tilegnede sig visse Aar af Borgernes Liv,
og Proponenten troede at have løst det ved at foreslaa: 1) at
den bestaaende Værnepligt og Udskrivningsmaade maatte ved
blive at være gjældende i 3 Aar, hvorpaa Ingen mere skulde
være værnepligtig ; 2) at Værnepligten derefter skulde lægges paa
visse Lægder, i Kjøbstæderne som paa Landet, istedetfor paa
Personer, saaledes at ethvert Lægd forpligtedes til at stille en
frivillig antagen indfødt vaabendygtig Mand til Landets Forsvar;
og 3) at der skulde nedsættes en Kommission til dette Forsvars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
