Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.110
Bevæbningsafdelinger. I Fjeldbygderne skulde disse Øvelser an
stilles om Vinteren paa Ski — en Færdighed Proponenten lagde
saamegen Vægt paa, at den geistlige, civile og militære Øvrighed
overalt i Landet skulde paalægges, ikke at forsømme nogen Lei
lighed til at bringe den i Anvendelse. Alle Møder til Kirken
og Thinget, til militære Samlinger, ja private Ærinder i hvilken
somhelst Anledning maatte skee paa Ski. Om Søn- og Hellig
dagene anstilles efter Gudstjenesten Ski- og Skyde-Øvelser, om
ikke med Kugler og Krudt, saa dog med Buer og Pile. Øvrigheds
personerne maatte aarlig indgive Beretning om Fremgangen; Op
muntringer og Belønninger gaae ved Siden af disse Øvelser i
Forhold til deres Udbredelse". I alle Borger-, Real- og andre
Skoler skulde der læres en kortfattet Feldttjeneste, og Disciplene
skulde deeltage i de almindelige Øvelser indtil de bleve Studenter.
Da skulde de ligeledes deeltage, tildels som Anførere, i nærmeste
Distrikts Militærøvelser, ved Embedsexamen gjøre Rede for et
Kollegium over Strategiens Grundprinciper, og som Embedsmænd
— endog som Præster — meddeles Diplom som Iste, 2den eller
3die Befalingsmand i deres Bygd. Ligesaa skulde der i alle offent
lige Skoler læses over Konstitutionen , som ogsaa skulde findes
ophængt i dem paa Tavle.
Den norske Armee skulde kun organiseres for en Forsvars
krig. Dens Krigere skulde ikke kunne kommanderes ud af Landet,
over Havet eller paa anden Maade til Fastlandet for Subsidier
og som Hjælpetropper, og fremmede ikke indkaldes i det. Kongen
skulde have øverste Befaling over den bevæbnede Magt, og denne
beståa af enhver vaabenfør Mand i Riget fra hans 20de til 45de
Aar, begge fyldte. Paa Landet skulde enhver Værnepligtig først
tjene i 6 Aar som Soldat, for hvilken Tjeneste Embedsmænd,
Studenter, Fabrikstyrere og Fremmede skulde være fri. I 10 Aar
skulde Soldaten derpaa tjene som Landværn, og i 9 Aar som
Reserve eller til Landets Huusværn". Landværnet skulde kun
med Rigsforsamlingens Samtykke kunne kommanderes over Grænd
sen, men Reserven, kommanderet af Embedsmændene paa Lan
det, kun gjøre Tjeneste inden sit Amt. De gevorbne Tropper
skulde udskrives og hverves af de Mandskaber, som ikke vare
Gaardbrugere, og tjene i 8 Aar, hvorpaa de skulde gaa over i
Reserven. Byindvaanerne skulde danne Borgervæbningen, som
i 8 Dage om Aaret skulde øve sig i Vaaben, og i 3 Uger Vaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
