Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Avhandlinger. 0p ly snings- skrifter.
med Plougen, En med Pennen, En med Lærdom, En med Handel, En
med Konster. Bondesønnen kan kun tjene Staten med sit Legeme.
Han er modig, tapper og villig nok til den Hæder at værne om Fæd
renelandet, og forlanger ikke hines Hjælp dertil. Han begjærer intet
Andet end tilstrækkelig Pleje og ingen Hunger at lide; og Intet ønske
vi heller, end at opfylde denne retfærdige Fordring. Han vil værge for
den Stat, hvoraf hans Stand udgjør de otte Niendedele, for det Land,
hvis hele Overflade hans Slægt næsten ene indtager, anførte af Mænd,
som dertil ere udgangne af de andre Klasser i Samfundet. Og hvad
disse, hvad Officiererne angaaer, da skeer dem ingen Forurettelse der
ved, at Borgeren og Embedsmanden og deres Sønner ere fritagne for
Krigstjeneste; thi just derved nyde de deres Fortrin og Gage af Staten,
baade i Fred og Krig, at de i Ledingstid skulle være beredte til at
værge for de Øvrige. Og derfor er jeg overbeviist om, at Enhver af
de Herrer, som embedsmæssigen bærer Sværdet for Fædrenelandet i
denne Tid, er jaloux over denne Hæder, og anseer det med Misfor
nøjelse, om nogen anden Borgerklasse vilde indtrænge sig i deres Hverv,
og hjælpe dem i deres særegne Sager.
Det maa endelig og bemærkes, at de Folkeslag i Europa, som kjende
Konskriptionen af Erfaring, afskye den af Hjertet. Den afskaffes tillige
med Tyranniet, og vi skulle indføre den med Friheden? indføre et Sy
stem, som i saa gruelig Maade kan misbruges!? Nei af mit inderste
Hjerte stemmer jeg for: Paragrafen udgaae af Konstitutionen , og det
blive ved det Gamle"!
Hermed havde det da en Ende med de skrivtlige Betænkninger
om denne Sag ; men ikke saa med de mundtlige. Og under disse
bemærkede Christie, i Anledning af Wergelands Foredrag, at
Grundsætningen, hvorom der var Tale, ikke egentlig kunde kaldes
ny for Landet, idet den indeholdtes i de bestaaende Værnepligts
love. Den maatte dog betragtes som en filosofisk Sætning, der
under Anvendelsen maatte modificeres efter de øvrige indre Stats
forhold.
Hvormeget der end var bleven foredraget og debatteret, hørte
dog Sagen til dem, hvorom neppe Nogen forandrede den Mening,
han kom med i Forsamlingen. Den var tillige et Slags politisk
Farvespørgsmaal. Den almindelige Værnepligts Forsvarere fik
Skinnet af at være liberalere, bedre Liighedens Venner, tapprere,
mere patriotisk begeistrede. Ved Voteringen antoges ogsaa §’en
uforandret imod kun 9 Stemmer, der ikke ere vanskelige at ud
finde. Og da Oppositionens Hovedmænd fandtes imellem Disse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
