Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
første Frihedens Aar viste, at det var saa, at der i denne §. med
den lovende Begyndelse og Ende og det troløse Indhold, var sat
en blomsterdækt Kurv med levende Slanger i paa dens Alter. 1
Paragrafens smukke Ord først og sidst og Tilliden til hiin Rha
damant maa have tilsløret dens Mangler for Forsamlingen, da
man finder, at den blev eenstemmig antagen, uden anden Motion,
end at Hount foreslog, at Ordet forsætligen" skulde udgaa, fordi
Dommeren ikke kunde granske Hjerter og Nyrer. Muligt ogsaa,
at den følgende § idetmindste hos Mange, allerede forud fæng
slede Opmærksomheden , saa man ilede ligesom for at komme
til en Kampskueplads. Den håndlede nemlig om Odelsretten; og
om ingen Sag stode Meningerne saa skarpt imod hinanden, paa
den ene Side taarnende sig i en sværmersk Enthusiasme som
for en Selvstændighedens og Nationalitetens Grundpille, paa den
anden i et afgjort Had imod den, som om den var en tærende
Sop i vor Statsbygnings Underlag, der maatte udrøddes med
Salt, med Øx og med Ild. Allerede siden omtrent Midten af
forrige Aarhundrede havde denne Sag havt sin egen polemiske
Literatur i Tidsskrivter som i særegne Brochurer — den eneste,
som virkelig var trængt ned til Almuen og havde sat dens Tænke
kræfter i nogen Bevægelse. Medens Oplændingerne vare bekjendte
for at hylde den med en Hengivenhed, der gjorde det betænke
ligt for Regjeringen at vove andre Indskrænkninger end de grad
vise i Forordningerne af 14de Jan. 1771 og ste April 1811, ind
kom der i 1787 Ansøgning fra Agershuus og Smaalehnenes Amter,
ligesom ogsaa senere fra 8 Bønder af Folloug om Odelsrettens
fuldkomne Ophævelse. Saa vanslægtede, eller saa kortsynede
og daarlige — skriver En i 1788 — have endog enkelte Bygder
været, at de af en huul egennyttig Kjøbmand, eller af en Feu
dalsjel, have ladet sig forlede til at bede Regjeringen om deres
Odels, deres Konstitutions, deres Folkelyksaligheds Ophævelse"!
Ansøgningen bekjendtgjordes strax tilthinge over hele Landet,
og enhver af dets Almuer blev Spørgsmaalet forelagt, om den
ligeledes var derfor eller ikke, uden at der, netop formedelst de
delte Meninger, kunde komme nogen endelig Bestemmelse ud.
Dog var altid, ligesom imellem Skribenterne om Sagen, Folkets
1 Den Første, som fik føle, at Forordningen af 27de Septbr. endnu stod ved
Lag, var en Borger, der førte Klage over at Soldaterne i Krigen 1814, som
vitterligt var, bleve saa slet forplejede, at de endog fik umalet Havre at «de.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
