- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 5 : 1843-1845 /
124

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
tionen berøves denne skjønne Ret, som adler den fattige Fjeldbo
og privilegerer alle Familier, fordi Uretsindige og Fordærvede
misbruge den"? Saa individuelle Meningerne end vare, lod det
sig dog i Almindelighed bemærke, at Repræsentanterne fra Øst
landets Byer og Fladbygder vare imod, men Vest- og Nordlæn
dingerne for den. I Østlandets for Agerdyrkningen bedre skik
kede Egne, hvor Landbrug var Gjenstand for Spekulation, maatte
Odelsretten gjøre denne usikker, og det kunde hverken være til
privat eller almindeligt Gavn, om den bragte Gaardene ud af
formuende Besidderes og Folks Hænder, hvis Formue, og som
oftest mere til, var gaaen med til den blotte Indløsning. I Fjeld
egnene, hvor Gaardene vare smaa, Levemaaden simplere, Ved
tægterne strengere og Ejendommene mere ætgangne, maatte
Odelsretten have et naturligere Hjem og almindeligere Sympathi
for sig. De ødelæggende, ved unødvendige Aastedsforretninger
fordyrede, Processer, den gav Anledning til, havde ikke tjent til
at slappe denne; meget mere viste den indædte, lemandsagtige
Haardnakkenhed, hvormed de bleve førte, hvor dybt den sad i
Hjerterne. Odelsprætendenten ophidsedes altid af sine Frænder
og af Sambygdingerne, naar det var En fra en anden Bygd, der
var kommen til Gaarden; og naar Denne indlod sig paa at afkjøbe
Kravet, var dette at gyde Olje i Ilden hos Andre.
Saa deelt var Bondestandens Mening ogsaa inden Rigsforsam
lingen, og dog var det dennes Stemme, som i denne Sag burde
være den vægtigste, ifølge det gamle Ordsprog : Den veed hvor
Skoen trykker, som har den paa". Men hos Bonden afgjordes
i Almindelighed ikke Spørgsmaalet efter Hensyn til hvad Indfly
delse Odelsretten havde paa Velstanden og Agerdyrkningen i det
Hele, men eftersom den havde været ham selv eller Frændskabet
tilnytte ; og saaledes stødte man kun paa individuelle Formeninger,
ikke, selv inden hine bestemte geografiske Grændser, paa nogen
for hvem den synes at være et fælles Særkjende, var det ifølge denne Magtret
Harald Haarfager havde tiltaget sig den, ved, eftersom han flyttede Erobrings-
stagen frem, at erklære alt Jordegods for Kronens Eiendom; og, ved at paa-
binde det fast Afgivt til denne, havde han i Folkets Øine forvandlet det fra frie
Odelsmænd til Kronens Leilændinger. De Mægtigste, hvis udstrakte Besiddelser
havde gjort dem til primi inter pares, taalte dette mindst, forenede sig til Mod-
stand, udvandrede betvungne, og flyttede Odelsfriheden med sig hvor de ned-
lode sig. "Ved paa Storthinget i 1836 at ophæve Landskatten har dog Folket
i Virkeligheden gjengivet sig sin gamle Odelsfrihed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-5/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free