Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.126
Dunkelhed med Hensyn til at fastsætte Odelsfølgen, og kunde
altsaa standses ved bestemtere Love. Odelsretten var den Skyts
engel, som havde bevaret den norske Bonde fra at overvældes
af Herremænd, der ikke skulde ladet sig afholde af Klimat og
ufrugtbar Jordbund fra at samle Bondegodset under sig. Nabo
landet og det nordlige Rusland vare omtrent under samme fysiske
og økonomiske Kaar, men der manglede dog ikke Bonden sine
Plagefogder. At den norske Bonde kjendeligen udmærkede sig
fra Bonden i andre Lande ved større Aandsfyrighed og Legems
raskhed, mere Følelse for Frihed og større Kjærlighed til Fædrene
landet, og at han var fri for Herremænd, Forvaltere, Ladefogder
og andre Bonden plagende Væsener, havde man alene Odelsretten
at takke for. Men hvo borgede for, at ikke disse ogsaa her vilde
opvoxe, naar dette Bondefrihedens stærkeste Brystværn nedreves?
Det var ikke nok, at personlige arvelige Forrettigheder afskaffe
des; Rigmanden behøvede ikke disse forat komme i Besiddelse
af Landejendommene, og den deraf opkomne Indskrænkning af
Bondestandens Frihed og hidtil havte Rettigheder maatte i Frem
tiden have en skadelig Indflydelse paa Nationalkarakteren. Der
maatte altsaa gives denne hæderlige Stand, denne „ Statens første
Grundstøtte, en Modvægt, som kunde afholde ethvert Angreb
paa dens nærværende fri og lykkelige Tilstand". Men ophævede
man nu Odelsretten, indsaa han ikke, hvad man, uden et altfor
voldsomt Indgreb i Ejendomsretten, skulde kunne sætte i dens
Sted. Denne «Bondestandens Skytsgud" fortjente derfor at finde
Plads i Rigets vordende nye Konstitution, for fremtidigen at sik
kres for total Undergang. Mange, og det kyndige Mænd, havde
alt arbeidet for dens Tilintetgjørelse; men de havde neppe nok
som kjendt den norske Bondes særegne nationale Aand forat
overbevises om det store Værd han selv satte paa denne gjennem
tusinde Aar nedarvede Rettighed. Af en saadan Bondeaand
turde man vel love sig — hvad Erfaringen ogsaa havde viist —
et usvigeligt Værn imod Landets Fiender, forudsat, at man ikke
— efter Projekter, der vare Motionæren übegribelige — ophævede
Værnepligten og vilde søge sit Forsvar hos Lejesvende.
De sex Bønders Forslag gik nærmere ind paa Tingen, idet det
ogsaa paapegede de Forandringer i Odelslovgivningen, som vilde
gjøre denne utvetydig og tilintetgjøre de Anledninger til Processer,
som i saa Manges Øine havde gjort Odelsrettens Nytte tvivlsom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
