Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter,128
lovgivning. Al Odelsløsning maatte dog skee efter billig Taxt, og
samme Bestemmelse ønskede de ligeledes for Aasædesretten, der
ikke var mindre vigtig. Specielt maatte de henlede den vordende
Lovkommittees Opmærksomhed paa følgende Punkter, der øn
skedes bestemte ved Lov: 1) at Odelen skulde gaa i lige ned
stigende Linje, uden Hensyn til Kjøn, og først ved dennes Uddøen
gaa over til Sidelinjerne; 2) at Barnet ikke skulde kunne drive
Moderen fra Gaarden, hvortil hun skulde have Brugsret, idet
mindste for det Halve eller Saameget hun behøvede, naar hun
ingen anden Ejendom havde at ty til, uden at hun dog, paa Grund
af Skifteudlæg skulde kunne hævde Samme fra Børnene; samt
3) at Gaarde, der tilstrækkeligen kunde ernære to eller flere
Familier, skulde deles naar de øvrige Børn ellers intet Jordegods
vilde faa.
Efter adskillige Debatter, hvorunder Bryn foreslog, at Grund
lovens Beskyttelse ogsaa skulde udstrækkes til Aasædesretten,
foretoges Votering om §’en skulde forandres eller ikke. Med 53
mod 51 Stemmer blev det Første bestemt, hvorpaa Forsamlingen
eenstemmig vedtog §’en med den Forandring, at der istedetfor
Ordet «Odelsretten" skulde sættes Odels- og Aasædes-Retten",
og istedetfor de følgende Storthing" det første eller andet Stor
thing".
I den følgende §. stødte man paa en af de vigtigste, mest i
Livet indgribende, Grundsætninger, nemlig i
§. 111: Nye og bestandige Indskrænkninger i Næringsfriheden bør
ikke tilstedes for Fremtiden".
Møller oplæste et kort, af vigtige Aarsager" (som han udtrykte
sig) umotiveret, Forslag af Dags Dato om at §’en skulde gives
saadant Tillæg: t,Og ingen Hindringer maae for Eftertiden lægges
i Vejen for Eiendomsrettens Benyttelse, naar den ikke strider
imod Statens almindelige Interesse". Skulde Forslaget ikke finde
Bifald i Form af et Tillæg, ønskede han det indtaget i Grundloven
som en egen Paragraf.
Steenstrup havde til Konstitutionskommitten indleveret et For
slag af 18de April, hvilket nu blev oplæst.
Rigsforsamlingen — hedte det — har ved de antagne Grundprinciper
vedkjendt sig, at den erkjender Borgerens helligste Ret, ukrænkelig
Ejendomsret og Næringsfrihed, og erkjender denne som en nødvendig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
