Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.134
Storthing at bestemme, om de foreslagne Forandringer bør finde Sted
eller ei".
Den antoges ligeledes eenstemmig med følgende, af Hegermann,
som et første Alternativ, den 4de Mai foreslaaede, og kun i Hen
seende til Ordene i enkelte Bestemmelser" udvidede, Tillæg:
Dog maa saadan Forandring aldrig modsige denne Grundlovs Prin
ciper, men alene angaa Modifikationer i enkelte Bestemmelser, der
ikke rokke eller forandre denne Konstitutionsaand ; og bør endvidere
to Trediedele af Storthinget være enige med, inden saadan Forandring
kan skee".
Hegermanns andet Alternativ, hvoretter §’en skulde faa saadant
Tillæg: Forandringen kan ikke vinde Lovskraft uden efter de i
§§. 83, 84 og 85 indbefattede Bestemmelser" d. eM at Kongen heller
ikke skulde have noget andet end sit suspensive Veto ved For
andringer i Grundloven, som altsaa ikke blev at betragte som en
gjensidig Pagt, der krævede Begges Samtykke, blev betragtet som
overflødigt (hvad det dog ikke har været) og saaledes da ikke
antaget. Rigsforsamlingens Mening kunde ikke være tvivlsom,
da den ikke selv lod, eller kunde lade, sit Værk sanktionere af
nogen Konge, og da den betragtede de kommende Storthing som
Fortsættelser af den selv, hvis baade Myndighed og Behov af
at være varsom havde erholdt Udtryk i Bestemmelsen om den
3/4deels Flerhed, der udfordres ved Grundlovsforandringer.
Konstitutionskommitteens Udkast var uddebatteret, og Grund
loven til; og i sin sidste §. var det skjønne Tidsfoster bleven iført
et, vel snevert, men elastiskt, Pantser, hvori det dog skulde kunne
udvikle sig og hæve sit Hjerte og de vingede Skuldre stedse højere
og højere 1. Præsidenten undergav nu Konstitutionskommitteens,
i dens Indberetning af 30te April fremsatte, Forslag, at 2 eller 3
Medlemmer skulde udnævnes til at redigere Konstitutionen i Stiil
og Orden, Votering, hvorved det blev bestemt, at Redaktørerne
skulde være tre; og dertil valgtes da ved de fleste Stemmer
Diriks, Sverdrup og Weidemann. Et ansvarsfuldt Hverv ! Ikke blot
Paragrafernes Omsætning paalaa dem, men ogsaa Stilens For
1 Wergeland havde i sit Udkast lavet et endnu snevrere tilrede i den be-
synderlige Idee, at Grundloven skulde forblive uforandret i 99 Aar. Hvert
55te Storthing skulde da revidere den og atter bekræfte den, forandret eller
uforandret, for et nyt Tidsrum af 99 Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
