Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Ogsaa Prindsregenten, berettes der, var i særdeles godt Lune, da
Dagens Taffelgjæster fra Repræsentationen bragte Budskabet med
sig om at Grundloven var færdig. Og han kunde have sine Grunde
til at glædes over snart at kunne ønske dem Lykke paa Reisen ;
thi ilde maatte han finde sig stedet imellem to Partier af Patrioter,
hvoraf han neppe kunde elske det, han maatte holde sig til, mere
end det andet, som han vidste ønskede ham heller langt fra Landet,
end nu i Begreb med at vorde dets Skjebnes kronede Styrer. Af
hiint, hvis Valgsprog synes at være det, der mest maatte ængste
et svagt Hjerte, nemlig Horatzes fortissima consilia tutissima",
(medens det modsatte synes at have valgt Lucans erat is populus,
qvem pax tranqvilla juvaret") maatte nemlig Han, hvis Opgave
det var at temporisere, føle sig henreven som af den ilende, vold
somme Strøm. Samlet i Rigsforsamlingen følte det formeget sin
Styrke. Derfor, om end det ene Parti maaskee sagde noget mere
end det mente, og det andet ganske vist mente mere end det
sagde, maatte Prindsregenten med Tilfredshed see Øjeblikket
nærme sig, da han skulde see begge at forlade Eidsvold, for at
tabe sig i et Folk, som var ham enthusiastisk hengivent. Folket
troer jo overalt, at alle Prindser ere begavede med saa glimrende
Egenskaber og fremfor alt saa stormodige og tappre som Even
tyrenes; og at Kristian Frederik var Perlen af alle Prindser var
nu det Norskes Tro. Men hvorledes han end fandt sig i sin
Stilling til Rigsforsamlingens stærkeste Parti, dens Bjerg", hans
saakaldte Venner, i hvis alvorlige Høvdingers Agtelse han dog
maatte føle, at flere end eet Træk af hans Privatliv, og navnlig
den under samme Tag fortsatte Libertinage, havde ladet ham
synke, kunde han idag den Ilte være vis paa, at det den næst
følgende, da det store Bevillingsspørgsmaal skulde fore, vilde
bringe ham en Sejer over det andet, over hans, vel forkuede, men
Overbeviisningsfaste , forhadte og frygtede Modstandere. Dette
maatte nemlig være et Æresspørgsmaal for hiin stortalende
Majoritet, der saa ofte havde udtalt sig for Krigen. Ingen, som
havde sagt, at ville offre Liv og Blod, kunde undslaa sig for Be
villingen, og i den laa ikke alene Betingelsen for hans Regering,
men ogsaa Diktamenet til den Krig, han nu maatte give sig Mine
af at ville føre, og som han siden nolens volens maatte føre. Der
vilde unegtelig være nogle Haandpenge i disse Millioner, hvormed
Meningen var, at ikke blot Regjeringen, men ogsaa Krigen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
