Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Avhandlinger, — Oplysnings-skrifter.
samme. Orlogsprovst Andersen, en af de Ældste, fremstod der
paa, og bevidnede i en skjøn Tiltale Formændene de Ældstes
og Samfundets Tak for deres Bestræbelser, hvorpaa Hjelm re
plicerede, bevidnende samtlige Medlemmer Formændenes Er
kjendtlighed for dette nye Beviis paa deres Tillid og Hengivenhed,
og ønskende, at ingen af Samfundets Medlemmer nogensinde
maatte svige den Aand, der udgjorde dets Væsen, nemlig ægte
Borger- og Fædrelandssind og varm Følelse for alt hvad der
staaer i Forbindelse med Fosterstavnen — et Løvte, som Fædre
landets Sønner, der her ere forsamlede, ved Adskillelsen helligen
burde giøre hinanden". Som Samfundets sidste forenede Handling
nedbad han, i dets Navn, til Slutning Himlens Velsignelse over
det elskede Norge.
Alles Hjerter — bevidnes der — vare rørte. Med gjensidige be
tydningsfulde Haandslag paa nordisk Viis hævedes Forsamlingen".
Et Uddrag af det i Mødet Passerede blev overleveret Kaas,
og under 19de April sendtes Direktionen for Selskabet for Norges
Vel en fuldstændig Udskrivt af Foreningens Protokol. En Ind
stiftelsesfest var forlængst paatænkt; det blev nu til et Afskeds
maaltid paa Opløsningsaftenen , mellem hvis Skaaler Gamle
Norges" naturligviis var den første. Der var ogsaa en for Vore
skjulte Ønsker"! Men lystigere var upaatvivlelig det meget om
talte Gjæstebud, hvorved endeel kjøbenhavnske Borgere, især af
den højere Handelsstand, ja endogsaa Embedsmænd og Officerer,
navnligen af Artilleriet, kort efter Normandsforeningens Stiftelse
havde givet sine liberale politiske Anskuelser og sine Sympathier
for Norge tilkjende, og hvortil Normandsforeningens Formænd
vare indbudne. Der manglede det hverken paa Viin eller egne trykte
Sange eller Basuners og Trompeters Lyd, og heller ikke paa de
grønne Baand (Uhrbaand, Sløifer o. a. desl.) som man i en Hast
havde faaet gjort til Kristian Frederiks Farve, og saaledes til et
Tegn for den Fremgang man ønskede Normændene 1.
Altsaa ogsaa danske Sympathier? Ja, hvem har tvivlet derom
hos et saa følelsesfuldt Folk, som dette de blide, beltekrandste,
sædvajende Ølandes, med hvem det norske havde saalænge og
1 Uvist hvorfor. Maaskee fordi det Regiment, han havde kommanderet i
Danmark havde grønne Opslag o. s. v. Den Sværm af Kammerherrer, han be-
gyndte sin Regjering med at udnævne, bar ogsaa grønne Sløifer med en Guld-
knap i, hvor Nøglen plejer at sidde i Blaat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
