Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O/e Bull. 191
finder han, ved at see sig om i Værelset, først sin Violin og sine
Klæder borte, og dernæst sine Penge, indtil den sidste Sous.
Paa en Stolryg hang kun hans gamle Klæder fra Reisen tilbage.
Raadgiveren, den faderlige Ven, var fløiten med Alt.
Det var ikke saa frit for, at Seinens graa Vande fik noget
Indbydende i vor ulykkelige Vens Øine, at han hørte behageligere
Røster i dens Murmlen under Broerne, end i Parises livsglade
Tummel.
Under disse fortrykte Omstændigheder, Fortvivlelsen nær,
skaffer en Tydsker, ved Navn Wirth, Lærer ved en Hr. Chorons
musikalske Institut, ham paa Kredit Logis i Dennes Huus indtil
Hjælp maatte indløbe fra Hjemmet. Mad. Choron holdt nemlig
et Knaptæringsherberge for Lemmerne og Eleverne af dette
Institut, der bestod af Tydskere og dannede et Slags Verein",
omendskjønt det førte det stolte Navn af et Konservatorium, og
det af et for Kirkemusiken. Efterat være naadigen gjennemmønstret
fra Top til Taa af den lille spidsvinklede Dame med rynkede
Abekjæver, Turban, store udstaaende Hummerøine og blodrøde
Hænder og Arme — kort en ægte Pariser-Rappenskralle — fik
da Bull, paa Wirths Kaution, for 60 Francs om Maaneden, Tag
over Hovedet, Bønner og sort Brød til Frokost og henimod Aften
en Middag af et Par Stykker Kjød og en Suppe af samme Kvalitet,
som den, hvorom Skibsdrengen sagde, at den var god, da han
nu nyssens havde fundet een Ert." Men fra Hjemmet kom der
Intet. Suppen forblev lige tynd, Frokostbønnerne lige haarde, men
Madamens Øjekast bleve længere og mistænkeligere, Kastet med
Nakken foragteligere, og Wirth, som begyndte at frygte for sin
Kaution, koldere og mere tilbageholdende. Han ønskede kun,
at faa ham vel udaf Huset igjen før Regningen trak sig formeget
i Længden.
Men Fanden, eller hvem det nu var, hjalp. En Morgen finder
Bull ved Hr. Wirths partikulære Frokostbord, der for ham som
Lærer var noget bedre, en Fremmed, som strax tiltrak sig hans
Opmærksomhed. Sorte stride Håar bedækkede hans Hoved,
Ansigtsfarven var hvad Franskmanden kalder olivåtre, d. e. oliven
bruunguul, Øinene sorte, store, af stikkende Blik, Ansigtstrækkene
spodske og aandrige, hans Diskurs kold ironisk, Figuren slank og
udlevet — kort der var noget yderst sydligt-udbrændt, verdens
mandsmæssigt, eller om man vil, noget mefistofelesagtigt i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
