Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ole Bull 225
og beslutter sig til at udgive sin hadske Recension særskilt. Den
naaede Bull i Stockholm, og den saavelsom et Brev fra Pratté til
hiin Hælkrebs (en Rosen) hvori Bull sværtedes som Den, der
skulde have talt foragteligt om Svenskerne, bidrog ikke lidet til
at uleilige Bull i Stockholm og navnlig til at Kapellet dersteds
ikke var at bevæge til at assistere ham.
Lige under Juul tiltraadte Bull, ledsaget af den yngre Skuespiller
Rosenkilde som Sekretær, sin, med Triumfer og Ærgrelser marke
rede, Reise til Sverige.
Et Omen, der syntes at maatte varsle godt, mødte ham paa
Vejen den første Aften : et improviseret Slæde-Fakkeltog, hvormed
Finmutterne fra Oudalen og Vinger drog ham imøde. Man drejede
af til Oudalens Jernværk, hvor Bull da fik sin Violinkasse fra
Vognen, og takkede de gode Oudøler med Variationer over
Nationalmelodier og andet, som nok kunde fortjene det Hurra,
hvormed de fore afgaarde. I dette Møde laa der nok ikke andet
end et velmeent Lykke paa Reisen ; men herved blev det nu saa
imse, skjøndt ogsaa her det Gamle sandedes, at Intet er saa galt,
at der jo kan komme noget godt ud deraf. Thi hvad skulde ikke
hændes? Efterat have koncerteret i Carlstad og Ørebro ankom
Bull i sin svære Reisevogn til Upsala KL 1 Natten til den 12te Ja
nuar d. A. Alt var stille. Ingen at see , som kunde underrette
om hvor man kunde finde Herberge, og hverken Bulls norske
Tjener paa Bukken eller den svenske Skytsbonde bagpaa vidste
det. Da lyder munter Tummel opover Gaden. Det var en Sværm
Studenter med Julehoveder paa, som strax i den mørke Vogn,
der holdt midt paa den besneede Gade, fandt noget at fæste
Opmærksomheden ved. Vognen omringedes, og inden Bull og
hans Følgesvend i Vognen vidste Ord deraf, udspandt der sig
et Mundhuggeri mellem Natteranglerne og dem udenpaa Vognen.
Rosenkilde vil stige ud ; men da han aabner Munden til en liden
Tiltale, der nedtysses af Bull, og hans Organ røber ham som
Dansk, falder der Yttringer fra Svenskerne, som just ikke røbede
synderligt af det Skandinavsind, som nogle Maaneder efter satte
alt paa Ende i gamle Upsala.
En Dansker? Hoho, Gossar! Ta mig Tusan en Jute!" o. s. v.
En meente ogsaa iblandt andet, at en Dansker validerede i Gehalt
med Fjerdedelen af en Svensk.
End en Nordmand da?" spurgte Bull. Jo, det kunde saa om
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. V, 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
