Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
drift privilegeret Interessentskab (Mogens Gyldenstjerne med 14
Andre) satte det i Drift 1631 ; men efter faa Aar ophørte denne,
hvorpaa det faldt til Kronen. I Krafts topografisk-statistiske Be
skrivelse over Norge findes Værkets Historie saaledes videre
udskisseret: Under 23de Mai 1640 blev det tilladt Berghaupt
manden i Østerdalen, Iver Prip, med et Participantskab igjen at
optage Værket, som dog kort efter overdroges et nyt Interessent
skab, der under 27de April 1644 fik Privilegier derpaa, og af
hvilket Statholder Hannibal Sehested senere udløste Med-Inter
essenterne, hvorpaa han satte dette Værk igjen i Gang og erholdt
Privilegier derpaa under Bde Januar 1647 1 ; men da han faa Aar
derefter faldt i Unaade, kom Eidsvolls Værk, med Sehesteds
øvrige betydelige Eiendomme, til Kronen, som bortforpagtede
det til den Marselliske Familie, der drev det endeel Aar paa
Rov og forlod det i 1663, da ingen Erts mere var at finde. Der
efter blev Værket, ved kongelig Befaling af 25de Mai 1664, over
draget Hertug Jakob af Kurland, en bemidlet Fyrste, som inter
esserede sig for Handel og Manufakturer , lod allerede i Marts
1665 tredive Arbeidere fra Kurland komme til Værket og erholdt
under 6te Mai 1669 nye Privilegier paa dette. Imidlertid blev
det kun maadelig drevet af Mangel paa de fornødne Midler, og
skal i 1673 havde været i en meget slet Tilstand. Hertug Jacob
døde 1682, og da hans Efterfølger Hertug Frederik Kasimir ikke
havde Faderens Tilbøjelighed til saadanne Entrepriser, beholdt
denne kun kort Værket, som igjen kom tilbage til Kronen. I
denne sidste Periode, d. e. saavel i Marsiliernes som de kurlandske
Hertugers Tid, finder man Værket at have haft to Hammere og
fire Marsovne, hvoraf to ved selve Eidsvoll, en ved Julsrud og
endelig en fjerde paa hin Side Mjøsen ved Viig i Stange Sogn.
Værket laa nu nogle Aar aldeles i Dvale, og blev endelig fra
Kronen i 1688 skjænket til Overberghauptmand Henrich Schlan
busch, som fik Privilegier derpaa den 16de November s. A. og
satte det, tildeels ved Hjelp af tydske Bjergfolk, i god Stand.
Efter hans Død i 1705 kom det til en af hans Sønner, Theodor
Georg v. Schlanbusch, som i en lang Række af Aar beboede det
og forbedrede det særdeles meget, samt ved sin Død (omtrent
1750) overlod det til Brodersønnen Frederich Legardt v. Schlan
1 Disse Privilegier, saavelsom de foranførte af 1640 og 1644, ere aftrykte i
Samlinger til det Norske Folks Historie, 3die Bind, S. 3. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
