Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. Oplysnings- skrifter. 251
og siden, da han ikke vilde modtage dette, ved at eftergive den.
Han stod paa sin Høide. Den Første i Regjeringen, var han til
lige den Populæreste, Han er nedstegen fra sin Stilling, men
ikke ifra den Kongens og Nationens Agtelse, som han vidste at
forene. Da kom Storthingets Opløsningsbudskab af 2den Juli
1836, før Budgettet endog var blevet forelagt. Forgjæves havde
de protesterende Statsraader i Stockholm foreslaaet, at Thinget
dog maatte forelægges en bestemt Tid til at faae dette færdigt.
Det kongelige Prærogativ gjorde sig gjældende, og Statsraad
Collett var Den, som skulde overbringe Budskabet. Ordren maatte
naturligviis efterleves ; men om at komme aldeles pludselig, ganske
som Lynet fra den blaa Himmel, indeholdt den intet. Dette havde
aldrig været Tilfælde og Brug, og Collett, Finantsministeren, hvem
en budgetløs Mellemtid og Kostbarheden af et extraordinært
Storthing paa den ene Side og Muligheden for Storthinget, i de
Par mellemliggende Dage dog at faae et Slags Budget og endeel
andre paahvilende finantsielle Sager affærdigede, paa den anden
Side stod for Hovedet, besluttede at give Storthinget Anledning
til saaledes at benytte sine sidste Timer, og underrettede derfor
Præsidenten strax efter Kurerens Ankomst om den forestaaende
Opløsning. Storthinget benyttede, som bekjendt, Underretningen
til at afæske Collett den fra Stockholm komne Protokol, og, ifølge
et udførligt Foredrag fra Justitsdepardementet om dets Kompe
tents dertil samt Statsraadets eenstemmige Beslutning nogle Timer
før Opløsningen skulde foregaa, efterkom han Anmodningen. De
Følger, dette havde, vare ikke lette at forudsee eller at afværge.
Den første var, som bekjendt, Rigsret og Domfældelse til Mulkt
over det ene Medlem af Statsraadsafdelingen i Stockholm, som
ikke havde protesteret, daværende Statsminister Løvenskjold;
den anden Grev Wedels Udnævnelse til Statholder, og den tredie
Statsraad Colletts Afsked paa et Vink om Ansøgning, den han
erholdt med fuld Gage. I en Aaret efter, paa Grund af svækket
Helbred, ansøgt og erholdt Tilladelse til at tåge til Badet i Tøp
litz, og i 1838 i et personligt Besøg af Hs. Mt. modtog imidlertid
Collett hæderfulde Vidnesbyrd om sin elskede Konges usvækkede
Agtelse og Velvilje. Og hvor agtet og afholdt han var af Folket,
fik han først ret Overtydelse om ved Afskeden. Den var lige
som et Tegn til et Udbrud af disse dets Hjerters Følelser. Det
gjorde alt forat gjøre Hvilen behagelig for den Gamle; det lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
