Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 351
er meget meer ganske analog med de Regler, denne følger; po
litiske Institutioner, som betinge Massens Raahed og Trældom,
opløses af sig selv meer og meer; og naar den allerede oplyste
Del af Menneskeheden, istedetfor som tilforn at afsondre sig, vil
meddele sig, naar Menneskehedens Kræfter forene sig til dette
Maal, saa er ingen Forventning om de Fremskridt, Kulturen vil
gjøre, for sangvinsk, naar den holder sig inden de menneskelige
Evners Omraade, og saaledes ikke kræver mere end almindelig
Humaniseren. Denne har Naturen gjort til Menneskehedens Hoved
opgave. Den er løst for en Deel; men derved ogsaa Maaden at
løse den for Alle funden. Og Haabet om en evig fortskridende
Forædling af Menneskeslægten er da ligesaalidt et Bedrag, som
at vi ere et godt Stykke paa Veien. Dette skal Kulturens Hi
storie godtgjøre.
E. Sk. Maaske ville Nogle erindre en for nogle Aar tilbage af
Forf. fremsat Idé , om at ethvert , i Fattigdom født , uomtvisteligt
Geni skulde opdrages paa offentlig Bekostning, hvortil en vis
Stipendiesum skulde bevilges. Og fremdeles er jeg overbevist
om, at et bedre Middel til at fremskynde Menneskehedens Frem
skridt, ikke lader sig opdage. Man tænke sig det gjennemført i
store Stater ! — England og Frankrig vilde naae sine høiere Ud
viklingstrin uden Revolutioner. Ligheden er jo heri ogsaa rea
liseret. Og i Rusland ! Hvorlænge vilde det vare før ogsaa disses
Nationer kom efter den øvrige civiliserede Verden? Men herom
mere!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
