Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av Læsebog 1. 375
III. HISTORISK STIIL
Efter sit Væsen tilhører Historien de blotte og strenge Viden
skaber, og kun visse Egenskaber ved Stilen afgjøre, om et histo
risk Værk i denne Henseende kan henregnes til de skjønne
Videnskaber. I den græske Mythologi udtrykker Klios Rang
imellem Muserne, og at hun oftest nævnes sammen med Digte
kunstens Kalliope, dette Forvandtskab, og i den nordiske Mythologi
er Bragi med Harpen og den høie skåldede Pande Historiens og
Digtekunstens fælles Repræsentant. Dersom det ikke var psycho
logisk rigtigere at antage, at Poesiens første Aabenbaren har
været lyrisk, d. e. Udtryk gjennem Indbildningskraften af subjek
tive Følelser og Anskuelser af Tingene, skulde maaskee Historien
kunne gjøre Fordring paa at kaldes Digtekunstens Moder, eller
begge dog have samme Oprindelse og være tvillingbaarne af
Menneskeaandens Behov i den graa Old til dog at opbevare i
Erindringen de Begivenheder, som imidlertid havde sammenhobet
sig. Vist er det, at baade hos Grækere og Nordboer ere de
ældste skriftlige historiske Mindesmærker digteriske i deres Form.
Men det er ogsaa kun som saadanne, at Historien, siden den
selvstændigen fremtraadte, vedkjender sig og bruger dem. Vor
Snorre har ganske vist indseet og følt den behagelige Livlighed,
hans Anførelser af de gamle Kvad midt inde i Texten begavede
denne med; men han har brugt dem som Beviser, som Kilde
steder, ikke for den poetiske Prydelses Skyld. Da Troværdighed
er den første og fornemste Fordring til Historien, bliver Tro
værdighedens Udtryk den første og fornemste til dens Stiil. Til
Poesien, til den poetiske Tanke er vel Kravet paa indre moralsk
Sandhed ligesaa ufravigeligt ; men i Udtrykket har den store
Friheder. Hvor Sproget i sine sædvanlige Udtryk ikke gaacr
Tanken nær nok, tør den gribe til Naturens store Farvebæger
og søge at meddele sig endnu klarere og umiddelbart indtrængende
ved Billeder. Det er Skjelnet paa ægte og falsk Poesi eller blot
Fantasispil, om Tanken virkelig bliver klarere ved Billedet
eller ikke.
Historiens Opgave er reentud den prosaiske, at skaffe sine Ord
Tiltro, som om det var Begivenhederne selv, der havde afpræget
sig i dens Tavler. Det er sandselige Mennesker, den henvender
sig til, og derfor er den Maade, den udtrykker sig paa, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
