Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383Av Læsebog I.
Digteren svæver ligesom beskuende over Begivenhederne og deres
Helt, behandlende Alt med mægtigt Overblik, betjenende sig af
alle de Elementer, som Menneskelivet, Mennesket selv, Historie,
Videnskab og Kunst tilbyder. Men desaarsag er det ogsaa Be
givenhederne i Romanen, ikke Digterens Personlighed, der skulle
tiltale os. Derfor, og fordi Romanen staaer nær det virkelige
Liv, er ogsaa den fortællende prosaiske Form den almindeligste,
uden dog hverken at udelukke Dialogen eller Brevformen. Livlig
hed, Blomstring og Høihed i Udtrykket, hvor dette er naturligt,
og en skjøn velklingende Periodebygning ere de Fordringer, man
gjør til Romanens Stiil.
Ligesom der gives komiske Heltedigte, saaledes gives der ogsaa
komiske Romaner. Det komiske Heltedigt bestaaer i Parodieren
af det alvorlige Heltedigt, men den komiske Roman opfatter og
idealiserer det Latterlige. Den er da enten reen komisk, naar
den lader dette tale for sig selv, eller satirisk, naar den over
lader sig til Betragtninger, eller humoristisk, naar den personlige
Følelse blander sig i med. Denne sidste Art spiller derfor ofte
over i det Sentimentale.
I den „sentimentale Roman" spille de ømme Følelser Hoved
rollen. Skeer dette med Overdrivelse, bliver Romanen en farlig
Læsning, og i denne Henseende har man havt meget at beklage
sig over. Denne Udartning har nemlig spillet en betydelig Rolle
i Verden. Den fortrængtes af den saa kaldte ..historiske Roman",
som opfatter poetisk en given Virkelighed, og vælger et historisk
Grundlag for sine Begivenheder.
Romanens Omfang ikke alene tilsteder, men nødvendiggjør
Sidebegivenheder eller Episoder. Udvikler en saadan sig selv
stændig, fremstaaer Novellen, der er en i Prosa affattet Frem
stilling af enkelte, i sig afsluttede, Tilfælder i Livet, hvori Hand
lingen omfatter et kortere Tidsafsnit. En Roman kan bestaae af
en Kjæde af Noveller. I Novellen kan Digteren fremtræde mere
subjektiv i den Tone, han veed at give det Hele, og i de An
skuelser, han gjør gjældende, uden at dog den for enhver For
tælling naturlige objektive Charakter derfor gaacr tabt.
Den egentlige poetiske Fortælling adskiller sig fra de foregaaende
ved en Handling af ringe Omfang, uden episodiske Udskeielser,
og som sættes i nær Berørelse med en Hovedperson, hvortil For
tælleren veed at knytte Interessen. Den leger ikke hensynsløst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
