Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av Læsebog I. 387
er en harmonisk, taktfuld Rhythmus, til hinanden svarende Strofer,
korte syngbare Vers og hørlige Riim naturlig for denne. Følel
sernes Natur og Charakter er musikalsk; de finde af sig selv dette
Udtryk, medens den episke Poesi, ifølge en lignende indre Nød
vendighed, vælger det majestætiske Hexameter, og den didaktiske
og elegiske Poesi andre af de længere og roligere Versformer.
Da Følelsen, det individuelle Indtryk, er den lyriske Poesies
Omraade, er dette altsaa overordentlig vidtløftigt. Intet menne
skeligt Hjerte mangler lyriske Øieblik, hvori Følelsen gjør sin
Magt gjældende som en Trang, der ofte kun finder Udtryk i et
Blik fuldt af Kjærlighed eller i en Taare, og alle disse Hjerter ere
som ligesaa mange Æolsharper, hvorigjennem Vinden toner eens
i Akkord, men kun forskjelligt i Styrke. Det er de lyriske Digtere,
som høres over deres Medmennesker, idet deres Kald saaledes
er, at give en almindelig, reen menneskelig Følelse, som hæver
Mennesket over Dyret og Fantasien over Virkeligheden, Udtryk
i Ord og Tone. Jo varmere Følelsen maa være, des mere er
den egnet for lyrisk Poesi. Gudsfrygt og Kjærlighed besidde
saaledes en høiere og fyrigere Lyrik end f. Ex. Venskab, der er
en roligere Følelse, og Patriotisme, der er mindre individuel.
Vittighed, som f. Ex. i flere af Vaudevillens Sange eller i de i den
senere Tid saa talrige politiske Sange, og blot Beskrivelse kan
ikke være Hovedsagen i et lyrisk Digt. Beskrivelsen kan, med
al Pragt og Sandhed, i det kun have Værd som Billed for dets
Idee. At det besidder denne og den Eenhed, som intet Skjønt
kan mangle, medfører dog ikke Kravet paa nogen synlig logisk
Orden i Tankegangen. Man fordrer lyriske Tanker midt i Følel
sernes Strøm, d. e. Tanker, som i en usøgt Sammenstilling over
raske ved en indre Sandhed og et umiddelbart Sammenhæng,
der undlader Mellemledene, fordi de ikke behøves. Det er
Sjel som taler til Sjel, men støvhyllet til støvhyllet; men de for
staae hinanden som Døve gjennem Fingersproget, hvoraf enhver
Figur lader dem strax fatte en heel Sætning og springe fra Mening
til Mening. Følelserne skabe ogsaa, efter deres livlige Natur,
Forestillingerne i Øieblikket, og fremkalde dem ikke efter nogen
Regel, hvorved en eiendommelighed Yndighed ved den lyriske
Poesi fremkommer, som man kalder den lyriske Uorden, lyrisk
Sving eller Flugt. Det lyriske Sprog er kort, billedrigt og frit i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
