Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.400
sonlig Deeltagelse er banlyst af den episke Digtning, saa Digteren,
for at undgaae enhver saadan Indblanden, fremstiller Begiven
hederne ikke som en Forgangenhed , men som nærværende og
udviklende sig under Læserens Øine, ere Sidespring enten i Be
skrivelser eller til Bi-Begivenheder eller Bi-Personer (Episoder)
hyppige i Heltedigtet. Idet Intet forsømmes, som kan charakterisere
Sæder og Personerne, og som i Begivenhedernes Udvikling frem
byder sig til Fremstilling, erholder Heltedigtet den altomfattende
Storhed og Heelhed (Universalitet) og den over Alt, det Mindste
med det Største, skuende Klarhed og Rolighed, som ere dets
eiendommelige Egenskaber, og som henpege paa det Forsyn, der
altid staaer i dets Baggrund.
En Digtarts Form bør altid være paabuden af dens indre Cha
rakter. Rolig, følgemæssig Udvikling er det egentlige alvorlige
Heltedigts Charakter, hvorfor ogsaa Hexametret synes meest egnet
derfor. Ogsaa det komiske og det idylliske Epos betjener sig af
denne Versform, medens det romantiske Epos, der ofte bestaaer
i en Sammenkjædning af Romanzer og Ballader, vælger forskjel
lige. Regelen er her, som overalt, at den Form er den smukkeste
og bedste, som er den naturligste for Meningen, og hvori denne,
ligesom ifølge en Chrystallisationslov, plastisk udtrykker sig.
Den episke Poesi deler sig i to store Felter, nemlig i det egent
lige Epos’s eller Heltedigts (mythisk, historisk, romantisk, komisk,
idyllisk Epos) og i den poetiske Fortællings, der omslutter Ro
manens og Novellens mangfoldige Arter, samt Poesiens lille my
stiske Eden og Palæstina: Mythen og Legenden.
IV. DRAMATISK POESI.
Navnet, der kommer af det græske Ord dga/ua, en Handling,
antyder denne Digtarts Væsen. Det er Handling, som digterisk
skal fremstilles med en saadan Objektivitet, at Digteren selv ganske
forsvinder, og at vi kun see de handlende Personer saaledes som
de maatte tænke, tale og færdes efter deres individuelle Charak
teer og efter den Stilling, hvori han sætter dem til hverandre for
at Handlingen kan udføres enten saaledes som den er foregaaet
(historiske Stykker) eller som den, ved Udviklingen af Charak
tererne og Handlingerne, maa foregaae efter en saaledes motiveret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
