Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 435
bedre Aar. Med livlig Deeltagelse følger han fra sit fjerne Hjem
Kunstens og de Sagers Gang her i Norge, som dermed staae i
Forbindelse; men især er det Opbevarelsen af Oldtidens archi
tektoniske Minder, som han ringer for de altfor ligegyldige Lands
mænds Øren med.
Dahl har erhvervet sig nogen Formue. Enhver Normand er
velkommen i hans gjæstfrie Huus i Dresden, og ingen gjennem
reisende Landsmand, han være Maler eller ikke, undlader at hilse
paa den gamle Mester. Da er det om Norge og atter om Norge,
at han taler og spørger, at hans Hjerte flyder over om, medens
han selv ifylder sin Landsmands Glas. Hans Geni har tilegnet
sig dets Natur fra dens Største til dens Mindste ; for dets Hæder
og Vel slaaer hans Hjerte usvækket, som da han for 33 Aar siden
forlod det for at blive hvad han er bleven: to Nationers Stolthed.
Dahl er atter et af Exemplerne paa, at det kun er ved et Til
fælde, at Genier, som fødes i den store fattige Masse, reddes
fra at synke tilbage i denne og sporløst at forgaae. Man tænke
sig ham opvoxen til Manddomsalder i den Afdal i det uskjønne
Evindvik, hvor hans Fædrenehytte staaer, og hvor der ingen Natur
er til at vække Geniet! Og dog vilde dette have viist sig inden
det snevre Omraade. Han vilde havt Ulyst baade til Søen og
Ågeren og være bleven betragtet af Forældre og Andre som et
Drog, der bare gik og klinede Kirker, Ansigter og Træer af paa
Væggene. Tilsidst havde det da, naar Forældrene ikke vilde vide
meer af ham, endt med at blive Bygdemaler, og upaatvivlelig
skulde han da have bemalt Bøndernes Skabe, Uhrkasser og Kister
med saadanne, af egen Fantasi og seete Brudstykker sammen
satte, Prospekter og Blomsterstykker, at der vilde gaaet Ord af
ham fra Viig til Sognefæst.
Med hvor bittre Følelser dvæler man ikke ved denne Skjebne,
hvis Sandsynlighed kun er altfor stor! Og det Håar, hvori hans
bedre Skjebne hang, det befandt sig jo ganske udenfor hans Selv
bestemmelse eller for hans Forældres Vilkaar? Men hvor mærke
ligt, netop af deres Fattigdom — at de maatte søge et bedre
Erhverv i Bergen — kom denne haarfine, endnu for Mennesker
usynlige, Parcetraad, som var stærk nok til at bære en kummerlig
Ungdoms Byrder og at lede Geniet frem til Lyset og Anerkjendelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
