Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3For Arbeidsklassen I.
Men jeg vil, at I, ved hvert Ord, jeg siger, skulle prøve hos
eder Selv, om det er Sandhed. Tænker da efter ved alle Dem
af eders Kaar, som I mindes bleve overbeviste om Forbrydelse
og straffede, om I ikke maae troe om de Fleste af dem, at det
var først denne Misfornøielse og siden Misundeisen, som gjorde
dem saa ulykkelige!
Men kan da den bittre Nød være fornøjet? Nei, men den
skal ikke gjøre sig ulykkeligere , end den er, ved at opgive
Haabet og Modet, og ved at lade den naturlige Drivt tU at ville
forbedre sin Tilstand udarte til Synd, til at ville dette ved noget
Andet, end ærligt Arbeide. At tænke, at man er den Ulykke
ligste paa Jorden, er ligesaa usandt af den Fattige, der kun har
et Straaleie eller ikke engang det, som om den Rige, fordi han
kan hvile paa guldfryndsede Bolstre, vilde tænke, han var den
Lykkeligste. Der gives ikke alene baade større Mangel og større
Overflod maaskee, men den største Mangel er ikke den største
Ulykke, den største Overflod ikke den største Lykke. Det er
saa ofte blevet bevidnet af de saakaldte Lykkens Yndlinge paa
Dødssengen eller af de rædselfulde Mærker paa at de tåge en
voldsom Ende, at der er en anden Ulykke og Lykke, end Man
gelens og Overflodens. Og den, som har en af Delene, han føler
det nok, uanseet hvad han har til at dække sig med. Det er
Samvittighedsfreden, som er Lykken over Alt hvad der kaldes
Lykke, og som selv den bittreste Nød kan besidde. Ja, naar
Verden opdager den der, opdager Redeligheden i dens Hytte,
da synes den, at den aldrig har seet noget Herligere, at den er
skjønnere der, end i Paladset, og alle Hjerter røres, og medeet
erindre de, at Verdens Frelser ikke eiede en Steen til sit Hoveds
Hvile og at Apostlene ikke vare meget rigere. Og i Bibelen har
den ærlige Fattigdom sin meest begeistrede Ven. Med hvilken
Forkjærlighed og Varme og i hvormange talende Exempler for
herliges den ikke af den hellige Skrifts himmelske Røster? Lad
da Armoden være dens Ven igjen, og have en Plads for den
ved sin Arne! Døer end dennes Dd, en himmelsk vil dog leve
i Hjertet, Kjendskab til Bibelens Fattigtrøst, og holde dets Varme
vedlige, saa det ikke betages af Misfornøielsen, der er Fortviv
lelsens første snigende Kulde.
Men, foruden Religionens, har Nøden ogsaa en ånden, mere
jordisk, Livsvarme, som holder Haabet og Kraften vedlige, i den
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
