Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L
For Arbeidsklassen I. 11
Byernes landlige Forskjønnelser, af Havcrnc og Løkkerne, hvor
man nu næsten ikke tør vove at slaae et Gitter op, forat ikke
Spigeren i Spilren skal friste En til at bryde den af.
Men vi maa vende tilbage til Forholdet mellem den Rige, mellem
Arbeidsherren og den Fattige eller Arbeideren. Og det er som
oftest slet nok, kun sjelden som det bør formedelst Feil fra
begge Sider, og til allerstørste Skade for Begge. Jeg vil ikke
tale om, at Arbeideren ofte staaer saa lidet paa den Mands
Bedste, i hvis Arbeide han henter sit Brød, at han endog søger
at tilføje ham ligefrem Skade — thi dette er jo aabenbar For
brydelse, og det skeer derfor lumsk, hvad enten han stjæler
med sig eller ødelægger — og at Arbeidsherren da igjen paa
sin Side behandler de Arbeidsfolk, han dog nødes til at have,
paa mange Maader, slet. Men der er en Feil ved altfor Mange
af vore Arbeidsmænd, som skader dem Selv, Arbeidsherren og
den hele Arbeidsklasse, saa de Uskyldige ofte faae lide derfor;
og den er: denne Ligegyldighed for Arbeidsherrens Fordeel,
dette Dagtyveri, denne Mangel paa Iver for Arbeidets Drift og
Fremgang, som i saa høi Grad har svækket Fattigmands Kredit
hos Dem, der have Arbeide at give. Derfor faae I ogsaa saa
vakker Lov, naar man hører en Saadan omtale sine Arbeidere,
nemlig omtrent som saa: Rakkerpak! — ikke værd at hjælpe —
sender jeg en ny Arbeider paa Tomten eller til andet Ørkje,
saa veed jeg, at jeg kun har en Dagtyv mere at gjøre Afregning
med, og at jeg har skaffet Marketenteren en ny Kunde, osv."
Men troer I mig, der lider mangen en brav Mand imellem
Eder for sligt Rygtes Skyld. Var det anderledes, kunde Arbeids
herren stole paa sine Arbeidere, var han vis paa, at de stode
paa hans Bedste — troer I mig, I kunde nok komme paa Kontoret,
om I behøvede et lidet Forskud; Principalen vilde nok bryde sig
om hvorledes I havde det hjemme, om der regner og sneer
gjennem Væggen hos Jer eller, om I har det som Folk, han
under vel, baade forbi han maa agte Eder, og fordi han har
sin store Fordeel af eders Nidkjærhed. Thi denne er ligesom
Regnen, der vel falder i Draaber, men dog bringer den store Sjø
til at stige, mens Dagtyveriet er som Lækken under Viintønden.
Men, mine Venner, endnu engang noget Mere om eders An
liggender. Tænker derfor over dette til næste Gang!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
