Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19For Arbeidsklåssen I.
TIGGEREN OG FÆTTEREN
Overalt i velordnede Lande, hvor der gives Adgang til For
tjeneste, og en Fattigforsørgelse kun for dem, der formedelst
Alder eller Sygdom ikke kunne hjælpe sig selv, betragtes Tig
geri som Forbrydelse, der er underkastet offentlig Tiltale og
Straf. Og dette skeer sandelig ligesaameget til Fordeel for den
til Hjælp berettigede Nød som for de Klasser, som skulle hjælpe.
Thi der skal ikke svær Beregning til, forat finde, at den sande
Nød har ingen mere bedragerisk Fiende end den falske, som til
lister sig enten endeel af den offentlige Hjælp eller endeel af
den Barmhjertighed, som omframt alene var bestemt at tilflyde
hiin. Vore Love fordømme ligeledes Tiggeri; og da det skeer af
samme Grund, kan man ikke kalde dem haardhjertede derfor.
Men i Udlandet bringes de ivrigere i Udøvelse, og med strengt
Øje betragter Loven der Tiggeren og Lediggjængeren som et
Menneske, der er farligt for sine Medmennesker og for sig Selv,
formedelst den Fristelse til Forbrydelser, hvorfor han udsætter
sig, og som Staten derfor maa sikkre sig imod. Hvad her er
sagt oplyser da Hensigten med nedenstaaende sande Beretning,
der er hentet fra en fransk Tidende, og som viser, at i Frankrig,
hvis Lovgivning er mild og almindelige Tænkemaade de ringere
Klasser god, forfølger Lovens Øje den enkelte Betler selv igjen
nem den umaadelige Hovedstads forvirrede Gader, og straffer
ham fordi han har faldet sine Medmennesker til Byrde og und
ladt at yde dem eller Staten sit Arbeide, og derved at sikkre
sig den Uafhængighed, som ogsaa gjør uafhængig af Fristelsen
til at forgribe sig paa Andres Gods.
Der er tillige i denne Fortælling et Træk af Opfyldelsen af
Frændepligten imod trængende Slægtninger, som baade er vak
kert i sig selv og nyttigt at lægge Mærke til, fordi det virkelig
er Tilfælde, at Frændepligterne imod Trængende udøves sjeldnere
og i ringere Udstrækning end de burde. Men i disse Forhold er
det vanskeligt for Trediemand at trænge ind. Det er blot en
Formening, som kan yttres, fordi man virkelig seer mange yderst
Trængende, paa hvis Kaar det ikke lader sig mærke, at de have
formuende Familie nok. Og det turde vel og i mange Tilfælde
være sandt hvad man hører anføre til Undskyldning for saadan
Haardhed, nemlig hos En, at Intet bunder i en uordentlig Huus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
