Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
der vide, hvorfra dette kommer, med Misundelse som lykkeligere
Spillere med Samfundet; og da de selv vide, at de have drevet
dette Spil nogenlunde med Haab om bedre Held, saa fremture
de deri. Der findes i vore Forstæder ikke faa saadanne Per
soner; alle omtrent i samme Ynglingealder, alle lige indviede i
Forbrydelser, alle lige forvildede og forlængst hjemfaldne den
Skjebne, som dog engang rammer de Fleste, efterat deres Liv
kun har bekræftet den skrækkelige Sandhed: Gjør du intet
Godt, saa finder du snart intet for slet."
Der har været meer end een Anledning til disse mørke Tanker.
Foran Drenge i Slavelænker, foran ødelagte Gjærder, nedbrudte
og oprykkede unge Træer, ligemeget om i Andenmands Haver,
langs Allemands Veje eller paa de Dødes Hvilested, foran plynd
rede Grave eller med den blodige Steen for Øje efter et natligt
Overfald, faaer man ikke lysere. Og den skrækkelige Yttring,
som hyppig er bleven hørt fra de Mange, som dog nu ogsaa have
en Tanke for den store Masses Tarv, at man maa opgive Haabet
om den allerstørste Deel af dennes tilvoxne Ungdom, og alene
nære noget om den spæde, som Asylerne have grebet i sine
Arme, viser, at jeg ikke er alene om den Mening, at vor Arbeids
klasse omfatter altformegen Pøbel d. e. altformegen Usædelighed,
Slethed og Raahed, altformange Personer, om hvem man ikke
kan sige, at de ere skikkelige Mennesker. Og dette er dog de
ringe Kaars herlige Lovtale ; ingen Fattigdom er saa arm, at den
ikke kan berede sig den.
Men mit Hjerte vender sig i Livet ved hiin Tanke, og jeg kan
ikke give den Rum uden denne Modkjæmpen, hvori jeg nu har
grebet Pennen. Og kunde blot mine Ord trænge ind did de
skulle, nemlig til Forbrydelsernes Ynglesteder, til de onde Raads
Afkroge, ind i Pøbelens eget Mudder — de skulde da vel ogsaa
hist og her gjennembryde Forhærdelsens Skorpe, og Fordøm
melsen over den hele Slægt skulde blive nødt til at mildne sine
Ord. Hine Forbrydelser og Udbrud af et raat og skadefro Sind
skulde ikke være et almindeligt Mærke paa Fleerheden af Byens
tilvoxne Almuungdom, men blive Undtagelser; vor nu saa talrige
Pøbel" skulde blive bragt ned til nogle faa berygtede Personer,
hvormed Politi og Simpelmand selv havde et vaagent Øje, og man
skulde ikke i denne Ungdom have et Syn af et Jorde fuldt af bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>