Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Kabberud’en i hans usunde Middagssøvn efter Auktionssviren
igaar, som om en Mand stod ved Siden af ham og talte hine
Ord. Men nu da! der er jo Ingen. Det var Syverts egne Tanker
som havde talt. Med andre Ord, medens han laae der halv
sovende, halvvaagen, uden faste Tanker, faldt det ham ind, at
han havde gjort galt i at sætte Faalaabrunen for Plankelasset
igaar, og i at sende den drikfældige Torger, hans Huusmand,
ivejen. Ak, saaledes skulde det ædle unge Dyrs Tæmning fort
sættes efterat være begyndt for Plogen ? Og Faalaabrunen skulde
blive Jægerhest, og spare Syvert, som havde opklækket den, en
60 til 70 Daler naar ny Indsætning skulde blive.
Syvert var en godmodig Mand af Naturen og en Dot forme
delst Slipingen ; men havde han, som sagt, havt Vinger, og kunde
været i Lamobakken, da den bedre Ettertanke slog ham, troer
jeg nok han vilde have følt Kraft og Vilje nok hos sig til at have
givet Torger paastedet endeel af den Lusing, en Forbireisende
gjorde ham opmærksom paa han saa rundelig fortjente.
Der stod Faalaabrunen, dengang neppe 3 Aar, i Lamobakken,
stønnende med blodrøde opspilede Næseboer, skjælvende i alle
Lemmer, uden Sko paa det ene Been, udmagret og sulten (thi
Torger havde knebet til sig paa hvert Skifte en Brændeviins
skilling af Foerpengene) og med et begyndt Mankebrud, som den
uvorne Tjener troede det kunde bie med til næste Hvilested ; og
did var der ikke længer, end først Bakken op, saa Aasen op og
udfore, saa et Par drøje Leerbakker, ovenpaa, og saa Sletten
bortefter.
Pyh! Den kommer nok op", sagde Torger til den Reisende;
og Faalaabrunen kom virkelig ogsaa op ad Bakken; thi Torger
vidste at bruge sin Svøbe, og det især naar han var paa en
Kant, og det var han nu, thi han var det altid i Byvejen. Jeg
vil ikke overdrive. Faalaabrunen kom ogsaa Aasen opfore og
udfore, Bakkerne og Sletten bortover; den var i Byen, og kom
tilbage. Men hvorledes?
Den skammelige Tjener lagde den elendige Fortjeneste paa
Bordet, og anmeldte kun, at Faalaabrunen var blevenUdt brøtin".
Men den som forstod sig paa det, saae strax, at det stakkels Dyrs
Dygtighed og Livskraft var bleven brøtin", brudt for evig Tid.
Obersten bemærkede det ogsaa, da han kom paa Visitation.
Lad os nu faae see paa Folen din, Syvert-Far!" sagde han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
