Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen I. 81
Ord, da han igjen kom ind i Stuen. Og saa tilskogs for de
Andre. Der er da Gudskelov Liv i dem." Men han sagde dette
med et Øjekast mod den iisblaa Morgenhimmel, som var synd
fuldt nok imod dens Herre. Han tænkte ikke: der bag disse
røde Skystrimer reder Han Foraarets Gaver tilrette for Aljorden,
men for Landene ettersom deres Tour er. Men engang, da han
i et bedre Aar stod i sin Fjøsdør, og saae Berthe give Bølingen
sine fulde Æmbere, var han dog nær denne Tanke. Først maatte
Klokkedronningen faae, for at Klinge kunde faae ; saa Klinge for
at Rosenblom kunde faae ; og saa gik det nedover til Guldkolla,
Malmros, Huldrekjær til alle de udstrakte Halse og Hoveder med
de store, sorte, menneskekjære Øine, lige nedover til Ungstuden
— for at Alle kunde faae. Han saae da med et frommere Blik
mod Martshimmelen , og tænkte: nu deler alt Gud Foraarets
Blomstergaver ud opover Landene ; de højtflyvende Vildgjæs see
det; og der er nok noget Grønt paa Bunden til Norge og mine
Lier med. Dets Tour kommer nok i sin Orden nu som altid. —
I samme Stund kastede den første Kraake sig ned paa hans
Mødding, og han saae med Venlighed til Vaarens første Budskab
i Norge, og gik ind til Moer med Overregningen i Hovedet, om
ikke den sorte Skjelm derude omtrent spiste Larver og Mark
op for de Ærter, han siden kunde stjæle af Furen.
Dette var i de gode Dage paa Opgaarden. Men nu var der
onde. 8 Dage efter laae der atter et Par i Baasen.
Men hvortil fortælle den Gru? Selv den Ufølsomme og Gru
somme kan føle den, fordi han strax sætter sig ind i Ejermandens
Stilling. Denne var mindre end god paa Opgaarden. Manden
var i figurlig Forstand paa Knæerne ligesom Resten af Buskapen
i bogstavelig, da den førstegang slåp ud. Dog var ikke et gru
somt Hjerte Aarsag i denne Grusomhed, men daarlig Huushold
ning, og den usalige Vane, at ville føde flere Kreaturer vor lange
Vinter over, end man kan uden Udhungring. Og dette skulde
være en Synd, spørger den norske Bonde, Fjeldbonden, der
næsten altid sultføder sine Kreaturer? Værre end en Feil kan
det dog ikke være? Ja, den fødes om Høsten som en liden
blind Unge af en Skjødesløshedsfeil, men inden Paaske er den
voxet til en Kjæmpe af en Grusomhedssynd, som klemmer den
kolde Sved af den stærke Huusbonds Pande, drikker den sidste
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. VI. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
