- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 6 : 1839-1843 /
88

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Vise praier med? De bør altid undgaaes, og de kunne altid und
gaaes, hvor et utilregneligt Tilfælde ikke skulde indtræffe, f. Ex.
hvor vi ikke kunne naae et skadeskudt Dyr med en velgjø
rende Død.
Men hvormange unødvendige Grusomheder beplette ikke Jag
tens Fornøielse? og med hvilken Følesløshed og Letsindighed be
gaaes de ikke? Der gjør man sig i Almindelighed kun liden
Samvittighed; og en Skygge af Raahed kastes over denne For
nøjelse, som den kunde være fri for uden synderligt Tab af
Bytte.
Der gik Ole Kjensli tilskovs en vakker Morgen; men hvormange
Grusomheder havde han ikke begaaet inden han kom tilbage
med sin ene Hare! Jeg vil ikke tale om, at hans første Bedrivt
var at kaste en uskadelig Staalorm, som han mødte, i en Myre
tue, istedetfor at slaae den ihjel med eet Slag, naar han endelig
vilde dræbe den; men hvorfor skulde han nu, da han dog kun
vilde rense sit Gevær ved et Løsskud, dræbe med Forladningen
en af vore Skoves Sangfugle, der ere sjeldne nok, og som han
dog ikke brød sig noget om? Det vilde have været en Velgjer
ning, om han ovenpaa havde dræbt Ungerne; men dem lod han
pibe i Redet, og gik videre. Et Ekorn maatte ligeledes lade sit
muntre Liv, uden anden Hensigt end dog at skyde paa Noget;
og da han nu endelig fik en Unghare op, og denne gik, som man’
kalder det i Bjerg", saa skruede han Dyret ud ved at bore sin
Ladestok gjennem dets Side ind i dets Indvolde. Da gav det
tause Dyr Lyd. Han kunde dræbe det ved et Skud; men Ole
vilde ikke spandere det, naar han dog kunde faae Haren paa
hiin Maade. Det gik rigtignok en anden Jæger værre, som blev
ormebidt, idet han ståk Haanden ind i Klipperivten for at skrue",
og leed forfærdelige Smerter saa det stod om Livet; men en saa
retfærdig Gjengjæld hænder ikke hvergang. Ole kom i god Be
hold hjem med sin sønderskruede Hare og en Skovdue, hvis
gjenlevende Mage man kan være temmelig vis paa ikke gjorde
det længe af Sorg, efter denne Fugls mærkværdige ømme Na
turel. — Oles Kjæreste hedte Berith, og han elskede hende som
hun fortjente; men da det blev grønt igjen tog Døden Sigte paa
den smekkre Pige, og Ole fik føle den ensomme Dues Qval.
Men tænkte han nu paa den, han, som var bleven en ivrigere
Jæger end nogensinde? Ja engang, da han slog Øinene op under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-6/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free