Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen I. 95
6. Det er Pligt, ikke at anstrænge noget Dyr over Kræfterne.
7. Vi gjøre Uret, naar vi med Haardhed straffe Dyr, fordi de
kun gjøre hvad en Naturdrivt eller Nødvendighed driver dem til
Man vænner saalcdes ikke Gjeden med Prygl fra at gnave Bark
eller den hungrige Ko fra at streife ind gjennem den aabne
Grind. Hunden, man selv har tirret, vil bide, og Kløerne strække
sig uvilkaarlig ud paa Katten, man har pirret dertil.
8) Og endelig er det Pligt, at pleje vore syge Huusdyr, og at
forkorte deres hjælpløse Lidelser af Sygdom eller Alder.
Den ædle Smith har nok fulde 10 Bud i sine Dyrlovens Tav
ler, hvorimellem da ogsaa, at det er en Synd, saaledes som f. Ex.
de modbydelige Bjørnetrækkere gjøre, at drive Dyr til noget,
der er deres Bygning og Natur modstridigt; imidlertid ville vi,
ved at overholde ovennævnte 8 være angerløse. Og de ere ikke
tunge, men selvpaabudne af ethvert godt Hjerte, ja af den vilde
Natur, som den raa Hottentot, der elsker saa sin Ko, Araberen,
der er saa øm om sin Hest, og vor egen Finlap, der har sin
Reen saa kjær, kunne lære os. Mange af de herskende Feil ere
Vaner og afskyede af vore Hjerter, saa snart disse blot aabne
sig for Eftertanken. Man gjør som Andre gjøre, og gjør sig
ingen Tanker derover. Saaledes ere Mange blevne Fyldesnuder,
fordi Andre ogsaa skyllede Drammer ned. Saaledes ere mange
Piger faldne, og faldne i Elendighed, og mangen Karl, som om
nogen Tid kunde havt Sit, er kommen i Armod, paa Kronarbeide
og videre frem i Uselheden, fordi Løsagtighed, først ved enkelte
Exempler og siden ved flere, lidt efter lidt var bleven en Bygde
skik hist og her, og havde tabt sit strengeste Baand, Skammen,
ved Vanen. Og saaledes er mangen Dreng bleven ufølsom for
de Dyr, han har med at gjøre, fordi han aldrig saae andet af de
voxne Karle. Vanen, Vanen er ogsaa, ligesom Lediggang, en af
Lasternes fedeste Jordbunde. Øver man noget Godt af Vane,
er der kun liden Fortjeneste derved; men er det noget Ondt,
da hænge Qvikrødderne ikke saa sammen eller ere saa slemme
at udrødde.
Der gaacr en Hallinggjente forbi tilkirke. Hun seer saa til
freds ud. Hun maa have stellet Buskapen vel før hun gik. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
