Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen I. 117
første Datter. Min Kone og jeg gjorde alt vort Bedste forat op
drage dem retskaffent i Gudsfrygt og alt Godt. Men at opdrage
Børa lader sig egentlig ikke lære; man maa allerede forud vide
det, og Hjertet formaaer her meer end Hovedet. Men vi To,
Kari og jeg, bare os ad paa samme Maade, som vi selv vare
blevne opdragne af vore brave Forældre — dem Gud velsigne
og være naadig i Himlen! Hans og Lena (jeg burde ikke rose
dem i deres Nærværelse) vare allerede som Børa saa gode, at
alle Mennesker havde sin Glæde af dem, og vi Forældre da
allermest. Efter disse komme nu alle de andre Børa, Gutter og
Gjenter om hinanden. Da hedte det: 1fHans pas dine Brødre!
og Lena, se efter Smaaegjenterne." Og de gjorde det bedre end
vi selv kunde gjøre det. Børa ere nemlig, Gud forlade mig,
virkelige Aber. Hvad det ene Båra seer det andet gjøre, gjør
det gjerne efter, enten det er godt eller galt. Og just deri, kjære
Grander, ligger Hemmeligheden, hvorledes Børa kunne opdrages
af Børn. Men den anden Hemmelighed er den, at Forældrene
stedse foregaae dem med gode Exempler; thi Ord alene gjøre
ikke Sagen klar. Og den tredie og største Hemmelighed er den
(og her løftede Gubben paa Huen) at Gud giver sin Velsignelse
dertil. Og den skal vist ikke savnes, naar vi have gjort alt hvad
der staaer i vor Magt. Dette er alt hvad jeg herom kan sige
eder, mine gode Venner og Naboer."
Kruset gik rundt og man dråk gamle Thors og hans pyntelige
trofaste Hustrus, Gyldenbrudens, Skaal, og Børaene og Børne
børnene gik til Forældrene og rakte dem Haanden, og Hjertet
fulgte Haanden med.
Hvor maa det glæde et godt Barn at høre slig Lovtale af sine
Forældre ! Og hvormange kunne ikke faae den at høre, naar de
blot selv ville. Det er: ved at skikke sig selv vel. Og det Første
de da maae gjøre er at staae sine Forældre bi saavidt de kunne,
og da især med den Tjeneste mod dem og de mindre Søskende,
som vi her have talt om. Saa snart de vise Lysten hertil, til at
tjene sine Forældre ved at bære de smaa Søskende paa Armen,
at passe dem, muntre, berolige og lære dem, har ogsaa Taknem
melighed mod Forældrene for deres Velgjerninger allerede rørt
sig i deres Sjel, og denne viser en Tilbøjelighed til det Gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>