Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen I. 121
langt Hold røber Beboernes Svinskhed og dyriske eller værre
end dyriske Liv ! Ja værre ; thi sammenlign dette Barn, der kan
skee af Naturen er vakkert nok, men nu er skjult af Smuds og
ureenlige Filler, med det lille snehvide Lam, som hopper saa
muntert om i Græsset, eller med Andungen, som dukker sig i
Dammen, og tænk saa efter hvem der taber ved denne Sammen
ligning! Men vask Barnet og viis det frem som det virkelig er
og i reenlig Dragt, og du vil faae en liden Engel at see, som
taknemlig leer dig imøde.
Men dannede Menneskers Modbydelighed mod Skidenfærdighed
gaacr i Almindelighed saavidt, at de sjelden give sig saameget af
med ureenlige Børn. Naar et Barn ikke engang gider vaske sig,
men viser sig Morgen efter Morgen bedækket med tykkere og
tykkere Smudsstriber over Ansigtet, med uredet Håar og ellers
saaledes som kun altfor mange af vore Forstadsbørn, saa tænker
man strax, at det ligeledes er tilsmudset inden i sin Sjel, saa
Velgjerninger ville være spildte paa det. Det er strengt, siden
det er Forældrenes Skyld alene, men dog er det oftest rigtigt
tænkt, og altid som Menneskene tænke i Almindelighed. En god
formuende Kone plejede altid at gjemme sine egne Børas af
brugte Klæder til hun tilfældigviis fik see fattige Børn, som trængte
til dem. Dog gav hun ikke Betlere og mindst dem, hun idelig
saae drive dette Ødelæggelsens Haandværk i Gaden, men, som
sagt, Børn, hun tilfældigviis traf paa eller hvis Kaar hun kjendte.
Engang saae hun to Smaagutter, som bar Fliser hjem fra Tomten,
yderligt usselt klædte og uden Sko i Oktober Maaned. Hun gik
til sit Skab for gamle Sager og tog et Par Sko, Strømper og en
Trøie frem, og kaldte saa Børaene ind. Til min Forundring gav
hun nu baade Sko, Trøje og Strømper til den ene Dreng, og gav
mig kun den Forklaring, at denne havde været vasket og kjæm
met, den anden ikke. Lad mig se du ogsaa holder dig reen,
sagde hun til ham, visende ham et Plag, saa skal du ogsaa faae.
Du har din Gang heri Gaden, saa jeg nok har lagt Mærke til
dig, og skal lægge Mærke til dig fremdeles." Det var mærk
værdigt at see, fortalte denne fornuftige Kone siden, hvorledes
dette virkede paa det Barn, der havde faaet Klæderne. Han var
ordentlig en liden Smaaherre i at pudse sit Håar og i at holde
sig saa reen som mine egne Børn. Men mener De, at det nyttede
med den Anden, som Tiltalen egentlig skulde virke paa? Dagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
