Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Skilderier paa Væggen, men da ingen af disse taabelige katholske
Kluddrerier af Jomfru Maria, Helgener og stundom af Gud selv.
Lidtefterlidt skulde jeg vel ogsaa faae mig et Stueuhr, og da
vilde jeg see til at faae det til at pikke ligesaa roligt som mit eget
Hjerte. Men Sligt maatte naturligviis først komme naar det
nødvendigere var anskaffet; men da skulde det ogsaa komme.
Thi hvorfor skulde ikke ogsaa Arbeidsmanden gjøre sig det saa
beqvemt og behageligt, som han seer sig istand til?
Desværre kun de Færreste gjøre det, og synes at have Sands
derfor. Efterhaanden bliver det dem ogsaa umuligt. Fattigdom
er en reen, men strid, Strøm, hvori de fleste Mennesker ere
plumpede, og som fører uundgaaelig ud i en stor skiden Myr,
dersom de ikke strax fra Begyndelsen anstrenge sig og kave
imod af al Kraft. Da lykkes det dem at komme opmod Strømmen
og ofte at hvile sig paa bløde, behagelige Engebredder. Men,
som sagt, de Fleste lade sig drive; de dovne sig, lade sig nøje
med Maden fra Haanden og i Munden og Taget over Hovedet,
saadant som det er, og drikke Aar om Aar op i Skillingsviis baade
Huusreparationer og Møbler. Der er ganske vist gaaet mere
end eet Stueuhr, meer end eet Sengested, Dragkiste eller et
andet nyttigt Møbel igjennem de fleste af vore Daglejeres Hals,
som nu Sommeren over lidet bryde sig om hvorledes eller hvor
de boe, ja om de have nogetsteds at boe, indtil de om Høsten
enten selv tye til eller føres til Tvangsarbeidsanstalten. Ja, ere
ikke Menneskene daarlige?
Men hvorledes mon vilde jeg sørge for Klædedragt og Ud
vortes, om jeg var Arbeidsmand? I den Punkt pleje Mange at
være ligesaa uvorne som om sin Bopæl. Nu vel, jeg vilde idet
mindste om Søndagen være ligesaa reen baade paa Hud, Linned
og Kjole som nogen anden Mand, og bøde med Reenlighed og
Heelhed paa Fiinheden.
Jeg vilde foretrække en reenvasket Haand, reen og heel Strie
skjorte og min grove Vadmelskjole for Sprætivasfad’ens" grønne
eller gule Handsker, lugslidte sorte Søndagskjole og Halsflipper
til en skiden Skjorte, om han har nogen — saaledes som mange
udmaie sig forat see lidt fornemmere ud. Ja, om jeg var saa
fattig, at jeg kun havde een, og det ikke eengang heel, Klædning,
og kun eet Skjorteombytte, vilde jeg dog bøde saa godt jeg kunde
paa dem, banke Klæderne ud, og endnu strengere holde over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
