Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter
No. 11-12, 14de Juni 1841.
Bebreidelse gjør ondt; men værst dog smerter dette,
naar du maa tilstaae, man bebreider dig medrette.
KAADHEDS OG SKADEFRYDS ØDELÆGGELSER
Man har hørt paastaae, at vort Folks Almue i Almindelighed
ikke staaer tilbage for Almuerne ellers i Europa i Oplysning
eller rettere i Færdigheden i at kunne brage det store Hjælpe
middel dertil, nemlig at kunne læse. Det vilde være særdeles
glædeligt for ethvert norskt Hjerte, om det Sande nok ikke var,
at Oplysningen er for liden overalt. Men de mange kaade og
skadefro Ødelæggelser, som saa ofte støde vort Øie, af Træ
plantninger, Indhegninger og andet deslige, som enten tjener til
Alles og Enhvers Nytte og Fornøjelse, eller tilhører Privatmand,
og som ere uhørte i langt folkerigere Stæder i Udlandet, lader
desværre slutte, at Raaheden er større her. Og naar ikke den
er borte, hvad har da det at betyde, om man endog med Sandhed
kunde sige, at vor Almuesmand eller den store Masses Ungdom
kan læse eller endog skrive ligesaagodt som Tilfælde er med de
Samme i andre Lande? Det er Oplysningens vigtigste Frugt, at
Raaheden forsvinder, og at den Følelse for det Anstændige, for
det Godes, Nyttiges og Skjønnes Hellighed, som betegner det
dannede Menneske, bliver et almindeligt Karakteertræk.
Men hvorledes er det hos Os? Hvem vover at plante et Træ,
at sætte en Blomst i et aabent Bed, eller vel endog paa de
Dødes Grave, uden Angst forat see det inden kort ødelagt, op
rykket, sønderrevet? Medens man i Udlandet trygt benytter en
hver Plet til saadan Forskjønnelse, uden andet Værn end aabne,
forzirende Smaagittre, tør man hos Os, af Frygt for Publikum,
neppe beplante Pladser, der høre dette Publikum selv til, og
private Folk maae indestænge sine Anlæg, som skulde tilsmile
Alle, inden Syvalens afskyelige Plankeværker, og endda være
glade til, om deres Træer faae Lov at voxe i denne Fængselets
Fred. Selv vor Frihedsdag og den hellige Pintsemorgen skjændes
ved deslige Voldsgjerninger. Skaren drager ud, og afrevne Grene,
oprykkede Træer, nedbrudte Stakitter betegne dens Skridt hvor
den drager hen, syngende om Frihedens Palmer, eller for at fryde
sig i det Grønne.
Hvor maa ikke disse Træk af Raahed bedrøve ! Det kunde ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
