Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen 11. 215
Skolemesteren havde endt sin Prædiken. Nogle tause Sekunder
imellem den og den Urolighed og Smaasnakken, som derpaa be
gyndte, viste, at den i det Hele havde gjort Indtryk. Torden
veiret var over. Havde det behaget Gud, at lade Solen skinne
ind i Værelset, vilde den have belyst den gamle Mands Pande
endnu en Stund nedbøjet i stille Bøn og en Taare i Huusmode
rens Øje. Et tungt Suk fra hende afbrød Tausheden, og Huus
bonden labbede atter over Gulvet og hentil Skabet. Torden
veiret var jo over, og Prækenen med.
Hvem skulde tænkt, at Skolemesteren kunde præke?" vim
sede en ung Pige, Datteren i Huset, som hele Tiden havde siddet
med lukkede Øine, og vel ogsaa havde hørt mindst af Alle. Et
Blik af Moderen straffede hende for den Tone, hvormed hun
sagde det. Inden et Par Minutter var der kun hos nogle Faa
Tegn til at Indtrykket endnu vårede af Skolemesterens Præken
og af Guds herlige i Tordenveiret. Nogle unge Karle havde
allerede Kortleiken paa Bordet henne i Krogen. Tordenen var
jo over og Prækenen med.
Saaledes ere Menneskene. De ere som Græsset, der hurtig
reiser sine hviftende Hoveder efter Regnen. Jesus var ikke lykke
ligere, end at hans Tales Sæd faldt om i hinanden i Muld og i
Stene; og Skolemesteren var fornøjet med, at nogle Faa endnu
vare tause i sin Ettertanke, og med Taaren i den gode Huus-
moders Øje. «. u
Ak, for tredive Aar siden havde han beilet til dette Øjes be
hag, og vundet det; men han var en fattig Huusmandssøn ; hun
en Gaardsmandsdatter, som Forældrene tvang til at forbinde sig
med, eller rettere solgte til, en briskende Handelskarl — hiin
elendige Gamle, som nu syslede paa vaklende Been derborte i
Skabet. , „¦.».,
Sexogotti, sexogotti og ti — retnu hundredogeen , Gut!" lød
det borte i Krogen. Kom med Lys, Moer!"
Da oplyste endnu et ligesom efterglemt Lyn den hele Stue,
fulgt i samme Sekund af et Tordenskrald, der lod Glassene
dandse i Skabet og Kalken silre nedigjennem Skorstenspiben.
Gud forbarme sig!" skreg Huusmoderen — Staburet staaer i
lys Lue". Det virkede. Kortene faldt de Letsindige af Haanden.
De sad endnu en Stund som forstenede, og ligesaa stiv blev den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
