Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.226
mod Dyrene med saa dyrebart og æret et Navn. Det var til
Aftensang paa 4de Trefoldigheds Søndag, ni Aar før hans Henfart,
salig Schultz talte over Rom. 8, 18—24., og at han først opløftede
sin Sjel i Bønnen og talte:
Skjøn, og rig paa Velsignelser er den Jord, paa hvilken Du
satte os, algode Gud! og din faderlige Kjærlighed har ikke for
glemt nogen Skabning paa den. Men fuldkommen Lyksalighed
skulde dog ikke her have sit Hjem. Megen Møie er skabt for
Menneskenes Børn, og al Skabningen omkring os er underkastet
den jordiske Ufuldkommenhed og Forkrænkelighed. Alt skulde
minde os om, at her er ei vort blivende Sted. 0, maatte det
tillige minde os Alle om at omgaaes saa med hvad Du har be
troet til os, at vi kunne bestaae for Dig, naar vi engang skulle
svare derfor. Meget, saare meget gav Du i Menneskets Magt,
da Du begavede ham med en fornuftig Sjel, og sagde disse Ord:
Gjører Eder Jorden underdanig og regjerer over alle Dyr!" —
Hvo kan saa forskjønne Din Jord og Livet omkring sig, som
Mennesket? Men hvo kan og saa forvandle Velsignelserne til
Forbandelser og Elendighed for sig selv og Andre ? — Gud lade
det da aldrig gaae os af Tanker, at hvem Meget er givet, af
ham skal og Meget kræves! Lad os da med denne Tanke be
tragte vore Medskabninger, som Du har givet i vor Vold, at vi
maae regjere over dem som de, der kjende din Vilje og vide,
at vi skulle staae Dig til Ansvar for vor Regjering! — o, da
skulle vi gyse ved den Tanke, at mishandle nogen Skabning,
som Du gav Liv og Tilværelse og et velsignet Opholdssted med
os paa een Jord! Amen."
??¦«
Naar Apostelen her viser hen til Skabningen for at under
støtte med Grunde den Overbeviisning, han nærede, at den nær
værende Tids Lidelser og Trængsler ikke ere at ligne mod den
Herlighed, som skulde aabenbares — naar han i denne Henseende
viser hen til Skabningen og siger, at ogsaa den med Forlængsel
venter Guds Børns Aabenbarelse : da har han, synes mig, ei
alene ved at fremkalde Vidnesbyrd om det Nærværendes Ufuld
kommenhed, vist, at det kunde være bedre, at Intet endda havde
naaet den Tilstand, som kunde ønskes, og at det altsaa var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
