Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
dette om vort Liv, skulde det da ikke gjælde om det, som mindre
er, om vor Ejendom? Nemlig i saadant Fald, at vi ikke kunne
beholde den uden at skille os fra Gud. Men er den lovlig er
hvervet, bliver der sjelden Spørgsmaal derom; unødigviis at af
staae sin Ejendom behøver eller bør Ingen meer end at stille
sit Liv blot. Det er alene vort Hjerte, Frelseren vil skille fra
jordiske Ejendele, at det ikke ved disse skal drages fra Gud.
Alene det verdslige Sind, som sætter det højeste Gode i Penge
og Gods, advarer han saa ofte og ettertrykkelig mod. Og saa
er ogsaa hans Mening i den ved første Øjekast ligeledes let mis
forstaaede Forskrift i Matth. 6. 19—21: I skulle ikke samle eder
Liggendefæ paa Jorden, hvor Møl og Rust æde dem, og hvor
Tyve grave derefter og stjæle dem. Men samler Eder Liggendefæ
i Himlen, hvor hverken Møl og ei Rust æde dem, og hvor Tyve
ikke grave derefter, og ei stjæle dem. Thi hvor som eders
Liggendefæ er, der vil og Eders Hjerter være."
Hos de første Kristne synes vel den Tanke at være opstaaet,
at de burde være jævnlige i Kaar. De Formuende solgte sin
faste Ejendom, og gave Pengene til Menigheden, saa at Alt var
fælles. Men dette gjorde Enhver af egen Drift uden Paalæg.
Derfor, da Ananias og Zafira havde unnagjemt en Deel af Kjøbe
summen for deres solgte Jordlod, bleve de straffede, ikke fordi
de havde villet beholde hvad de ejede, men for sin Underfundig,
hed og Løgn. Petrus siger derfor med udtrykkelige Ord, at de
nok kunde have beholdt sin Ager, og ladet den blive usolgt,
eller beholdt Pengene, om de havde solgt den. Men deres Synd
bestod i Løgn for Gud og Mennesker. Saaledes var det ikke
engang i den første kristne Menighed nogen Skyldighed, men en
frivillig Sag, at afstaa sin Ejendom til fælles Brug. Og endnu
mindre kunde siden, da Menigheden voxte sammen med det
borgerlige Samfund, nogen saadan Forbindelse paalægges de
Kristne, hvortil ingen Grund findes i Jesu Lære, som langtfra at
opløse det borgerlige Samfundsbaand , tvertimod tjener til at
styrke dets Kraft og Hellighed. Han, som befalte, giver Keiseren
hvad Keiserens er!" maatte ogsaa ville, at Enhver skal beholde
°2 bru£<Lhvad ha™ tilhører, uden hvilket Samfundet ikke skulde
kunne beståa."
I har lettet en Steen fra mit Hjerte, Skolemester," sagde
Anders, og Tak for det."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
