Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
og Maadelighed har sørget for den Tid, da de onde Dage komme
og Aarene, om hvem man vil sige: de behage mig ikke."
Alting har sin Tid, og alt hvad man foretager under Himlen
har sin Stund," siger Prædikeren. Paa Tidens lagttagelse beroer
al Orden, og hvor der er Orden er ogsaa Velbefindende og
Glæde. Menneskene have faaet, iblandt andre Fortrin for Dyrene,
Evnen til at see frem og tilbage i Tiden, og at forestille sig den
som forsvunden, nærværende og tilkommende. Men Mange synes,
ogsaa i den Henseende, at glemme, at de ere Mennesker. De
leve blot for Dagen, og bekymre sig om intet andet, end at til
fredsstille for Øjeblikket sine dyriske Behov. Paa den kommende
Tid tænke de aldrig, og sjelden paa den forsvundne. De fleste
Dyr, skjøndt de ikke kunne skilne mellem igaar, idag og imorgen,
tåge dog Tiden meget bedre i Agt. Kingelen væver sit Næt saa
snart det begynder at klarne, og Bien er om Sommeren utrættelig
i at samle til Vinteren. Men hvormange Mennesker forspilde
ikke sin bedste Arbeidstid? Mange forsømme endog med Flid
at sørge for sine ældre Dage, i den Tanke, at de skulle forsørges
af det Offentlige. Men de, som saa gjøre, synde ikke blot imod
Samfundet, som de gjøre sig til en Byrde for, og mod andre
Fattige, som ere blevne det uden egen Skyld, for hvem de bort
tåge eller formindske Understøttelsen, men ogsaa mod Gud, som
har givet dem Helse og Kræfter, for paa den bedste Maade at
blive anvendte til egen og Andres Nytte. Ogsaa mod sig selv
handle de ilde; thi ihvorvel den, som i sin Alderdom har Til
flugt til den almindelige Fattigomsorg, bør skatte sig lykkelig, og
daglig takke Gud derfor — hvormeget lykkeligere var han dog
ikke, om han kunde leve af det, han selv ved sin Arbeidsomhed,
Maadelighed og Sparsomhed, ved Guds Velsignelse, har forhvervet
og forvaret?
Men er det vel blot i den lavere, for Dagen arbeidende, Klasse,
man finder Mennesker, som dette angaaer? Hvor Mange, ogsaa
imellem de mest Oplyste og Dannede, ere ikke saa letsindige,
at de aldrig tænke paa sin Fremtid, men blot paa den nær
værende Stund og dens Nydelse eller det blotte Skin af Nydelse;
thi det er ikke engang for en virkelig Fornøjelse, de opoffre sin
timelige Velfærd. Følgen heraf er ikke alene en forstyrret Huus
holdning, men ogsaa en indre Fordærvelse, som forgifter selve
Hjertet og forstyrrer al Følelse for noget Højere og Bedre end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
