Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Mesteren gav dem Løbepas, tog Drenge under den ordentlige
Svend, som havde ladet sig lære, og Dennes Lykke blev gjort
fra samme Stund. — Dette var nu en Afstikker. Men vær ingen
Dadler; thi den Feiltagelse er bedre, at tale vel om et Menneske,
som ikke fortjener det, end at tale ilde om et godt. En Dadler
er ogsaa meer end Andre underkastet Daddel. Thi man har
Grund til at formode om Den, som er rask til at dadle Andre,
at han kun har faa Feil, og desaarsag underkastes han et skarpere
Omdømme, og for hvad man finder sparer man ham ikke. Den
vise Sokrates var saa tilbageholdende i sit Omdømme, at han
svarede, da han blev spurgt om sin Mening om en Bog, det
ikke var let at sige noget bestemt om, at han holdt de Ting,
han ikke forstod, indtil videre for ligesaa gode og roesværdige
som dem, han forstod.
Dadle Feil, men ei Personer/’ er en god Regel og ganske i
Kristendommens Aand. Det bør vi erindre mod Andre, og be
træffende os Selv, at Taalmodighed er det bedste Middel mod
al Bagtalelse. Er en Ædelsteen god, kan det ikke betage den
en Skilling af dens Værdi, om noksaa Mange, som ikke forståa
sig derpaa, sige den kun er Glas. Som en Piil, der skydes op
i Luften, falder ogsaa Bagtalelsen tilbage paa Den, der udskjød
den. En berømt og viis Mand blev engang spurgt om hvorledes
han bar sig ad naar han blev udskjældt: Som en Gesandt, der
er bleven affærdiget uden Svar," sagde han. Der gives ogsaa
(og det er en god Trøst) Mennesker hvis Daddel er en Roes,
og som ikke med al sin Skvalder skade den Brave mere end
en stærk Pladskregn skader Sjøen.
No. 2, 7de Februar 1842.
Den rette Sædens Tid er første Ungdomsalder.
Det fæster dybest Rod, som først i Hjertet falder.
MODERKJÆRLIGHEDEN GAAER OVER ALT
Dersom Mennesket altid ret erindrede hvad det skylder sin
Moder, vilde meget af det Onde, som skeer i Verden, forblive
ugjort. Man har ogsaa Exempler paa, at Erindringen om den
moderlige Kjærlighed har været den sidste og mest levende af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
