Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257For Arbeidsklassen HL
til Hylderøsen! Husker du ikke?" Men naar Manden kommer
op, vil han fortælle dig en Historie fra ifjor, mens Konen gaacr
ind efter en Skaal Melk, om du end ikke har forlangt den.
Saa sad hu’ Berthe en Ettermiddag i Høaannen ifjor — vil
han fortælle — og vuggede den Vesle udenfor Døren. De to
ældste der, han Hans og Anne Maria legte ved Hylderøsen der
nede i Jordbærbakken. Jeg var ikke langt unna: bare oppe i
Braaten og pyntede paa Gjærdet, og bag Huset gik en gammel
Kone fra Bygden og havde noget Huusstel for sig. Det var over
maade varmt, saa hu’ Berthe dormede lidt, mens hun sad saa
ved Vuggen. Men medeet vaagnede hun af et forfærdeligt Skrig
fra begge Børaene nede i Bakken, og strax kommer Vesle Hans
ampusten opover med det Skrig, at Anne Maria ligger dernede
stukken af en Orm, hvoraf her desværre ikke er saa faa i denne
solbare og frodige Bjergegn. Moderen springer naturligviis til,
finder Anne Maria med Mærker af nogle Blodsdraaber af at
være bidt i Vristen, giver sig til at skrige saa jeg kunde høre
det oppe i Braaten, og bærer hende under den høieste For
tvivlelse tilbage. Hvad var der nu at gjøre? Jo! havde vi bare
en Hund" — mente Kjærringen, som var hos os — kunde han
suge Giften ud." — Ak, en Hund! hvor er en Hund?" klagede
Moderen. Men pludselig var hun sprungen op med et Glædes
skrig: Gudskelov! Det indgav Gud mig. En Hund kan ikke
suge Saaret ud — den vil væmmes ved Giften — men det kan
en Moder!" Hun havde kastet sig paaknæ og givet sig til at suge
Saaret af alle Kræfter. Saaledes fandt jeg hende, sugende som
om hun vilde suge hundredaarigt Liv til sig og ikke Døden som
hun tænkte. Vesle-Hans vår løben mig imøde, og havde fortalt
mig hvad Moderen gjorde. Og hun havde suget længe! thi da
jeg hørte Skriget fra Røsen, var jeg ilet derned, hvor jeg ogsaa
virkelig havde fundet og dræbt Slangen. Men jeg kom nu med
Trøst. Gud velsigne dig, Kone!" raabte jeg, «for hvad du har
gjort og villet vove! men ængst dig bare ikke, for se her! Ormen,
som har bidt Anne Maria, er uskadelig; ganske uden Gift som
Humleranken her." Den hang ved min Stok; jeg tog den og viste
hende Mærket, at det ikke var en Hugorm eller Skogsorm, som
vi kalde dem, hvis Bid kan være dødeligt, men en af de uskade
lige Snoge eller saakaldte Huusorme, som gjøre adskillig Nytte
ved at fortære alskens mindre Utøi. Hvilken Glæde der nu blev,
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. VI. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
