Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
almindelig Mand ogsaa skulde behøve at kunne skrive og regne,
eller om det vel og skulde være Pligt for simple Forældre at lade
sine Børn lære saadant, naar Adgang dertil gives. Slig Mod
sigelse vil man vel ikke behøve at frygte for af dem, som selv
have lært at skrive og regne ; thi de have sikkerlig saa ofte selv
erfaret Nytten af disse Kundskaber, at de ikke forsømme at lade
sine Børn lære dem. Men blandt dem, der ei have lært dem,
og altsaa ikke ret kjende Nytten heraf, tør vel nogle være taabe
lige nok til at sige: jeg er kommen Verden saa langt igjennem
uden at kunne skrive og regne, og saa kunne vel mine Børn
med. Ja taabelige; thi hvor mange Gange have de vel ikke
savnet det, naar de ville være oprigtige, og havt Leilighed til at
ønske, at de dog havde lært det? Og om end Tilfælde har været,
at de i sin Stand ingenlunde have kunnet undvære det, vide de
da vel, om dette skal hændes deres Børn, eller om Færdighed
i Skrivning og Regning ikke kan blive en Leilighed for dem til
at hæve sig udaf de Kaar, hvori slig Uvidenhed kan findes?
Men man forsøger som oftest forgjæves at overbevise saadanne
Folk ved fornuftige Forestillinger. Et Exempel af de mange, som
det daglige Liv giver paa, at intet er saa dyrt som saadan Uviden
hed, turde tale kraftigere.
Nils Jensen var en Frimester, som havde lagt sig noget til
bedste. Han gjorde sit Arbeide godt og var ædruelig og stræb
som, og uden at kunne skrive eller læse Skrift havde han kridtet
sig til et Par 100 Dalers Penge, hvoraf han havde været klog nok
til at sætte Mesteparten i Sparebanken. En Nabo var i Betryk
for en saadan Sum, som han havde liggende, og Nils var honet
nok til at laane ham den. Der skulde nu udstædes en Obliga
tion mod Pant i Laantagerens Gaard, og de kom da sammen
forat udstede samme. Stemplet Papir blev ganske rigtig kjøbt,
og Naboen, der var skrivkyndig, opsatte og oplæste et Udkast
til Dokumentet, som Nils fandt nok saa godt i Orden. Men Laan
tageren, som mærkede Nils’s Uvidenhed, var slet nok til at be
nytte sig deraf, og nedskrev og undertegnede med noget Rabbel
noget ganske Andet, som det ikke var saa let at blive klog paa.
Pengene fik han med den ene Haand, og gav Dokumentet med
den anden, som Nils nu lagde i sin inderste Skuffe, nok saa glad
over denne Handel. Aaret gik og Rentetiden kom, men hverken
Renter, Afdrag, Anmodning om Opsættelse eller Laantager. Nils
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
