Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303For Arbeidsklassen 111.
alle hendcs Friere — og hun havde ikke mindre end fire —
borte; Tre med spodske Smiil, og Een med Taarer i Øinene.
Og dog skulde hun om faa Dage forlade Bygden for at drage
paa længere Tid tilsæters, hvilket dog vel var værd en Afsked?
Hun kom paa en Dands," og hvad hændte ikke der? Hun, som
det ellers ikke manglede paa at blive tågen op, og det med Mange
om Budet, blev nu siddende, og der hun sad flyttede man sig
væk, og gleimede til Siden paa hende med Øine saa kolde og
lurende som Slanger. Og hendes Veninder? De vare de Første,
som vendte hende Ryggen, og den bedste var ikke den Sidste
til at gjøre det. I et Papiir kom endog nogle laante Skilling og
et høirødt Tørklæde, hun havde faaet til Foræring af Margit, til
bage. Og da hun nu skulde reise tilsæters, sagde hendes Mad
moder: det er vel ikke værd du tåger noget Tøi med dig, for
du bliver der vel ikke saalænge." Hvad skulde alt dette og meget
mere til, hun nok mærkede ondt af, betyde? Margit vidste med
sig selv ingen Grund dertil, men hun græmmede sig fast tildøde,
og mangen Taare faldt paa Kløvstien, da hun drog tilfjelds; og
da hun kom paa det høieste Sted, hvorfra hun kunde see hvert
Huus i Hjemgrænden, kastede Smerten hende til Jorden med en
Hulken, saa Konen i en liden Plads kom ud forskrækket over
Laaten. Men Margit fik ikke anden Trøst end et Aa ja Stak
kars, du har nok at graate for." I Jesu Navn, spurgte hun sig
hele Vejen, hvad skal alt dette betyde? uMari Aasen, for Guds
Skyld siig mig " Men Graaden qvalte hendes Ord, og hun
vandrede Stuen forbi ind i de øde Skove, hvis Eensomhed, tænkte
hun, neppe i Aar vilde blive afbrudt ved noget kjært Besøg.
Der kom et skrækkeligt. Det gik som Madmoderen havde
ymtet om, at hun vel ikke fik blive længe paa Sæteren. Tredie
Dags Aften kom tre Mænd over Sæterløkken. Hun er der,
Lensmand," sagde den Ene. Og Margit sad paa Dørstokken i
Strøsset, strikkende og med et Ansigt, som man ikke skulde tro
kunde saa snart blive saa blegt blot af uvisse Tanker, uden Be
vidstheden om noget ondt. Ja det var Lensmanden, hans Karl
og endnu En til. I Jesu Navn hvad vil han? Strikketøjet faldt
hende af Haanden før Lensmanden kom igjennem Grinden. . .
Det er nok dig vi skal til —" Meer hørte hun ikke med Vished.
Det forekom hende blot, da Mændene havde sprøitet hende noget
Vand i Ansigtet, som om hun havde en Erindring om, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
