Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen 111. 305
med Armene ligesom angste om hinandens Liv. Jogu!" — sagde
den Ene — bærer hun Tørklædet. Godt og vel, at jeg sendte
det tilbage." Ogsaa sine tre Beilere maatte Margit passere —
tre lange Halse og sex gloende Øine over een Gjærdesgard, og
Kjolefligen paa den Fjerde fik hun see, idet han skyndte sig ind
for ikke at se det rædsomme Tog. Men Han — jeg veed ikke
hvorfor, at ogsaa han fæstede Øinene paa Tørklædet om Halsen.
Det maa have syntes ham som en blodrød Ring; thi han løftede
pludselig Hænderne for Øinene og ilede ind.
Den mildttænkende Lensmand lod Margit blive paa Gaarden
Natten over; men Mændene maatte blive der, og det var ikke
mere end saa, at hendes Madmoder vilde give hende Huus.
Dagen efter skede Aabningen af Graven, hvori Margits myrdede
Barn skulde ligge. Ogsaa jeg gik af Nysgjerrighed ned paa Kirke
gaarden. Der stod Præsten, Lensmanden og hans Vidner, en
Graverkarl halvt nede i Jorden, nogle Bygdefolk, Konen, som
havde skriinlagt Tvillingerne, og Margit med et høist besynderligt
Ansigt, paa eengang smertefuldt og triumferende. Hun havde
Tørklædet høit oppe om Halsen og et Strikketøi ved Beltet, og
hun strikkede — virkelig, hun strikkede, mens den ene tunge
Spadefuld faldt efter den anden, og Liigkonen regelmæssig hver
gang man kunde tælle til 10 udstødte et stønnende Suk. Kun et
Blik, og man kunne vædde 1000 mod 1 paa Margits Uskyld.
Endelig klang Spaden mod Kistelaaget. Margit skiftede ikke
Farve. Hun strikkede ogsaa da den blev løftet over Jorden.
Naglerne bleve løsnede. Man saa det hvide Liinklæde. Liigkonen
stønnede tre Gange stærkere end nogensinde. Margit strikkede.
Nu Kone," sagde Lensmanden til Liigkonen, siden du siger,
at du godt erindrer, at du lagde Bylten, som Margit gav dig,
paa venstre Side under Lagenet, saa stik din Haand ind, og tag
den der."
Ja det skal jeg gjøre. Gud bedre mig, saasandt ."
Alle rakte Hovederne frem. Ogsaa mit Hjerte slog noget stær
kere, glemmende næsten sin Overbeviisning om Pigens Uskyld.
Jeg saae paa Margit. Hun strikkede, og var snarere rødere end
blegere end før. Liigkonen spidsede sin brune runkne Haand
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. VI. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
