Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen 111. 329
skylde vort Ophold og vor Sikkerhed? Overalt, hvor vi henvende
vort Øie i dette dyrebare Jordstrøg, føle vi, at det er vort Fædre
land. Det Træ, vi have plantet, det Huus, vi have bygget, den
Plet, vi ere fødte paa eller dyrke eller hvor vi, som vore Fædre,
skulle hvile — Alting er ved Vanen blevet os kjært, Alting minder
os om, at det er vort Fædreland, Alting opfordrer os til at elske
og forsvare det. Vort Liv og vor Formue tilhøre os derfor ikke
mere i det Øieblik, Fædrelandet kræver dem. Normændene have
et hædret Navn for at besidde Fædrelandskjærlighed i en høj
Grad. Vor menige Mand har viist det som tappre Soldater i
Felten, og vore Matroser synge midt i Sydens Herlighed:
Vi længes svarlig hjem igjen.
Det gjør vi i Brasilien.
Og Apelsinen gyldemnalt
vi spise tidt til Taarers Salt.
Men naar vi Norge faa at see
da er forbi al Sorg og Vee."
De mange Udvandringer af vore Bønder til Amerika synes
derimod at staa i Strid med vort Folks Navn for at elske sit
Land saa højt, ja man læste endog engang i Sommer med For
undring og Modbydelighed, at en saadan Skare havde forladt
Fædrelandet under Hurra og Geværskud, somom Afskeden der
fra ret var en Glædesfest. Men Alle have vel neppe været saa
sløve, og selv De, hos hvem Armoden hjemme enten har været
saa ulidelig eller Haabet om Lyksaligheden hiinsides Havet saa
stor, ere vel neppe komne langt før hiin mægtige Følelse, Kjær
ligheden til Hjemmet, med Smerte har rørt sig i deres Bryst, ja
de ville vel være dem, som netop faa føle den tungest, naar de
finde sig skuffede i det Fjerne, hvor ingen Medfølelse findes for
dem, og hvor de finde sig overladte mellem Fremmede til det
Trøstesløse at hjelpe sig selv ganske alene.
For nogle Aar siden, efter et Par uheldige Kornaar, udbredte
det Rygte sig i det sydlige Norge, at der i Rusland eller i russisk
Finland skulde staa herlige, fuldtopdyrkede og bebyggede Gaarde
parate for hvem som vilde komme og tåge dem i Besiddelse.
Men man maatte gaa langt Nord hedte det. Mangen Huusmand,
især i Gudbrandsdalen, lukkede da sin Stue af, og trak nordover
med Kone og Børn. Efter nogen Tid at have vandret om i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
