Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333For Arbeidsklassen HL
Landhuusholdningsselskabet belønnede ham derfor med sin største
Guldmedalje. Men desværre, han glædedes ikke længe ved at
see sit Værks Fremgang. Ogsaa denne sande Patriot havde sme
Miskjendere og Fiender, og det er sagt om ham, at Krænkelse
lagde ham før Tiden i Graven. Han døde i Aaret 1804, iUran
53 Aar gammel. Fred og Ære med hans Minde! Det bør leve
saalænge Bardo- og Monselvdalens Kolonier bestaae, og ikke
blot der, men i hele Norge. Hans Aand har visselig ikke tabt
deres Fremgang afsigte. Han elskede dem dertil saa opngtigt og
inderligt, som vi ville see af følgende Tale, som han holdt til
disse Koloniers forsamlede Nybyggere, da han, ved en Forandring
i sin Stilling bortkaldtes ifra personlig at kunne vaage over deres
Vel. Saa talte den ædle Holmboe i deres Midte:
Mine kjære Børn!
Uden Übeskedenhed troer jeg at kunne tiltale Eder saaledes,
fordi jeg paa den ene Side er Stifter af denne Koloni, hvor I,
ved at dyrke den moderlige Jord, finde det Brød, som I tilforn
savnede, deels fordi en Dccl af Eder har offentlig, nemlig i Sen
jens Justitsprotokol, erklæret, at jeg i alle Henseender har be
handlet Eder faderligen, og saaledes ved Raad og Daad under
støttet Eder, at I kunde vedblive det begyndte Arbeide, og lægge
Grunden til et nyt og nyttigt Præstegjeld i Staten. Og kan jeg
end ikke fremdeles, som forhen i anden Virkekreds, ligefrem bi
drage til Eders Bedste: mine faderlige Følelser for Eder vedblive
alligevel, og ville, som jeg haaber, lære mig at udfinde og anvende
adskillige for Eder gavnlige Midler. Modtager imidlertid denne
Uden Tale, som en Frugt af mit inderlige Ønske for Eders Vel,
skjenker den Eders Agtpaagivenhed , og lægger de Regler paa
Hjerte, den foreskriver! De ere i det mindste fremsatte med den
Overbeviisning, at de maae, naar I følge dem, virke til Eders
sande Nytte. Altsaa —
Mine kjære Børn!
At nære sig i sit Ansigtes Sved, er just den Kilde, hvorfra
Velsignelse udstrømmer, hvis vi ellers følge Naturens vise Bud,
og ret anvende Sjels og Legems Kræfter dertil. I kjende vort
Fortrin, som Mennesker, at kunde tænke og begribe, skjeke
Ondt fra Godt, det Skadelige fra det Nyttige. Brugte vi ikkun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
