Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Hvorledes disse Kolonier siden ere gaaede fremad sees af en
for en 12—15 Aar siden udgiven Beskrivelse over Nordlandene,
hvori det hedder, at paa denne Maade er i en for 40 Aar siden
øde Egn opryddet 98 tildeels betydelige Jordbrug, hvorved 128
Familier finde Næring, og hvis Velstand vil gaae fremad, da den
er bygget paa de usvigeligste Grundvolde: Arbeidsomhed, Orden
og Sparsommelighed. Nybyggerne erholdt Skattefrihed i endeel
Aar, men de Jordbrug, hvis Frihedsaar vare udløbne med 1819,
erholdt ved Matrikuleringen en ikke mindre Skyldtaxt end
20,826 Spd. og en Matrikulskyld af 52 Skylddaler. Paa faa Und
tagelser nær, vare Brugene i Aaret 1827 endnu i de oprindelige
Rydderes og deres Familiers Besiddelse — en Omstændighed,
der baade viser, hvor vel Kolonisterne befinde sig der, og tillige
bidrager til at vedligeholde Eenhed i deres Drivtsmaade og Huus
holdning, samt til at opretholde Sæderne.
I Aaret 1820 blev det bevilget Kolonisterne i Monselvdalen at
bygge sig en Kirke, og det anmærkes som en mindeværdig Om
stændighed, at den første Mand, der blev begraven i dens Kirke-
gaard, var den første Kolonist. I 1821 fik ligeledes Bardodølerne
sit Kapel. Hvor Holmboe, der saaledes har skaffet Landet to
Sogne og Kristenheden to Menigheder, hviler, veed jeg ikke, men
en Ærestøtte burde staa der. Det vilde være en Plads at erindre
Evalds den brave Mands Ettermæle" paa:
Høj var hans Sjæl og rolig og fornøjet,
i Fare kjaek, i Modgang mild,
i Medgang stærk, i Skygge og i Flamme,
i Venners og i Dødens Arm den samme
saa stod hans Dyd, som Klippen staaer, übøjet
i Storm og smelter ej ved Solens Ild.
Og ædel var han, øm ved fremmed Smerte,
betænkt paa Übekjendtes Vel,
til Trøst, til Raad, til Redning altid færdig,
og aldrig haard af Dyd mod en Ynkværdig;
selv Svages Fejl fandt Medynk i hans Hjerte;
men Dyd var ene mægtig i hans Sjel."
Endnu skal der i hine Dalstrøg, der udgjøre flere Mile, være
god Plads for flere Nybyggere, ligesom man overalt i Nord
landene og Finmarken skal have Behov for saamange arbeid
somme og ordentlige Mennesker, som kunne have Lyst til at for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>