Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen 111. 347
hed. Denne sysselsætter sig nemlig i Folkets Masse ikke med
de naturlige Skjønhedsgjenstande, men med de Fortællinger om
det rædselfulde Overnaturlige, som ere blevne den overleverede.
Den ruger over dem, uddanner dem, søger Stof til nye; og naar
voxede ikke en Beretning igjennem de mange Munde? Da maatte
heller Kilden begynde som en Flod og ende saa smal som en
Traad, naar saa ikke var. Menigmands Indbildningskraft er stærk
og overspændt og har Forkjærlighed for det Overnaturlige. Finder
han det utroligt naar Een fortæller det, bliver det ham utvivl
somt, naar han hører det af Ti. Hvorledes tænkte ikke Menig
mand i Kristiania, at Cholera var et langt hvidklædt Register af
et Fruentimmer, der gik omkring, bankende paa Døren af de
Huse hvor En skulde døe? Havde en Enkelt fortalt det, var han
neppe bleven troet af Mængden; men Opfinderen fandt dog En,
der var lettroende nok til at lade sig noget Saadant binde paa
Ærmene; Denne fandt igjen To, Disse Fire, Disse Otte og saa
ledes videre indtil det omsider hedte, at Den og Den havde selv
mødt Choleraen eller hørt de rædselvækkende Slag paa Døren.
Folketroen kom saaledes snart istand, naar man havde saa grue
lige Vidnesbyrd som fra en Nils Olsen, Marthe Pedersdatter,
Jens Nilsen, Olme Larsdatter o. fl., som vel Ingen selv havde
talt med, men som dog alle kjendte.
Uagtet den gamle Skræk for Kirker og Kirkegaarde holder
sig usvækket endnu, ere dog, som sagt, de egentlige Spøgelse
historier blevne sjeldnere. Moster og Faster gaae ikke meer saa
ofte igjen, fast at det dog hænder iblandt. Og da det Middel,
som ganske vilde tilintetgjøre alle Spøgelsehistorier i Grunden,
nemlig at undersøge Anledningen dertil, saa yderst sjeldent bliver
anvendt, er det ret at forundre sig over, at de ere gaaede saa
af Moden.
Men neppe har der nogensinde i vort Land passeret en Spø
gelsehistorie, der har vakt saamegen Opsigt, som en paa Gaarden
Sylliaas i Høland for noget over 50 Aar siden. Hele Øvrigheden,
fra Lensmand og til Stiftamtmand, saavelsom ogsaa Geistligheden
blev sat i Bevægelse, ja selve Regjeringen, Kancelliet i Kjøben
havn, fik at bestille med Sagen. Folkene tænkte allerede paa
at forlade Gaarden. Undersøgelser og Forhør bleve afholdte
uden at føre til nogen Oplysning. Tvertom, det spøgede ligefor
Undersøgernes Øine og Øren, og de forfærdelige Historier er-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
