Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen HL 351
der i lang Tid ei har været indladt frisk Luft; hvo som under
varmt Veirligt har befundet sig i moradsige Egne, eller er kommen
fra en folkerig Stad ud paa Landet; hvo som først har boet i
lave Egne, der allevegne ere omgivne med Høider, og flytter nu
til en Bjergstad; hvo som om Sommeren indaander Luften* ved
Solens Opgang, og sammenligner denne med Middagsluften, eller
agter paa Luften før og efter Regnveir, han vil sikkert ikke om
tvivle den store Forskjel paa den os omgivende Luft. En sund
Luft maa hverken være opfyldt med skadelige Dele, eller have
været længe indsluttet paa et Sted. Af begge Aarsager tabes
dens livnende Kraft, der er ligesaa nødvendig for Planterne som
for Dyrene.
At man især om Vinteren har de nærmeste og fleste en ureen
Lufts Farer at kjæmpe imod, behøver intet Beviis for. Vinteren
er den egentlige Aarstid, da det overlades til vort eget Godt
befindende, at indrette Luftens Temperatur i vore Værelser efter
Behag. Den der altsaa veed at sætte Priis paa sin Helbred og
Liv, bør omhyggeligt søge at undgaa de anførte Feil; han maa
om Vinteren paa enhver blid Solskinsdag, saa ofte som muligt
forfriske Luften i sit Dagligværelse eller Sovekammer, tilstede
de samlede Dunster fri Udfart igjennem en let Aabning i Vin
duet, og i Henseende til Værelsets Opvarmelse iagttage den Grad,
der kommer en maadelig Solvarme nærmest.
MORGENSUPEN
Af al Nydelse af Brændeviin, af alle Drammer af hvad Navn
de kunne være, er ingen saa skadelig som den saakaldte Morgen
sup, fordi Legemet da allermindst behøver noget Styrknings- eller
Ophidselsesmiddel. Deraf fremkommer allerførst den saakaldte
indirekte Svækkelse, som følger af overdreven Nydelse, og Mad
lysten pirres til at tåge til sig mere end Naturen vil. Natten har
styrket os ; Følsomheden for udvortes Pirringsmidler har atter ind
taget sin Stilling, og sammenhobet sig saaledes, at Dagen atter
kan betage os den Kraft som vi have sammensamlet. Hvor for
vendt er altsaa ikke den Leveviis, allerede om Morgenen at styrke
sig for derved at volde os dobbelt og altsaa overdreven Pirring?
Enhver, der ikke allerede er en gammel Dranker, vil have iagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
