- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 6 : 1839-1843 /
364

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

364 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
om Mennesket, i de faa Aar, det har at tilbringe her paa Jorden,
vilde gjøre sig nogen Ængstelse for en saa übetydelig en Fare."
Men Kometens Hale, som I sagde var saa lang?" bemærkede
den anden Skolemester. Den kan vel naae Jorden, og saa
maatte denne vel brænde op?"
Kometerne selv ere hverken meget store eller meget tætte.
Man har fundet dem af kun en Størrelse af fra nogle faa indtil
omtrent 400 Miles Gjennemsnit, saa de ikke kunne udøve nogen
overordentlig Tiltrækningskraft paa den lysende Materie, som
danner deres Hale. Jorden maatte altsaa nok kunne trække en
Deel af denne ind i sin Luftkreds, især naar man betænker den
uhyre Afstand, der kan være imellem selve Kometen og det
yderste af dens Hale; men hvad Følgerne vilde blive, lader sig
ikke opgive, da vi ikke kjende af hvad Materie denne bestaaer.
Man har troet, at den tørre Taage, der et Par Gange har viist
sig i længere Tid ligesom en Landrøg, var Dele af en Komethale;
men det forholder sig ikke saa. En saadan Taage kan jeg erindre
viste sig i den tørre Sommer 1831; men at den ikke kom af
Nærheden af nogen Komet, var indlysende nok af at man ikke
opdagede nogen Komet, uagtet Stjernerne ellers godt kunde sees
igjennem Taagen."
Men hvorfra kom den da?" spurgte Skolemesteren Nr. 2. Jeg
kan ogsaa erindre den, og jeg sagde til Skoleungdommen, at den
kom fra Braaterne."
Det var hentet for nær fra" — mente Nr. 1 — Den tørre
Taage i 1831 strakte sig over en stor Deel af vor Verdensdeel,
og saa langt ryge ikke de norske Braater. Fra Jorden kom den
upaatvivlelig: fra Forandringer i Jordens Indre. Thi jeg erindrer
at have læst, at der ligeledes i 1783 var en endnu stærkere og
videre udbredt Tørtaage, og samme Aar var udmærket ved over
ordentlige Jordskjælv baade i Nord og Syd af Europa. Fra Jorden
eller fra dens Dunster kom ogsaa Ddkuglen ista, og ... ja, ser
der! den med.
Et Stjerneskud gled just majestætisk henover Hunlen.
Ja det var ogsaa en Ildkugle," sagde Skolemester Ole; men
en mindre! en antændt Dunst i Luftkredsen og dens Nedslag,
ikke nogen Stjerne, som faldt."
Gid jeg havde ønsket noget," sagde Tjenestekarlen; saa havde
jeg faaet det."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-6/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free